5. august - manden fra Golgata

(218)  »Se Guds lam, som bærer verdens synd!«- Joh. 1, 29. ret

(218)  Det princip, der skulle tilskynde os som arbejdere i Guds sag, er fremlagt af Paulus. Han siger: »Thi Guds medarbejdere er vi.« »Hvad end I har for, gør det af hjertet, som for Herren og ikke for mennesker.« Og Peters opfordring til de troende er: »Som gode husholdere over Guds mangfoldige nåde skal I tjene hverandre, hver med den nådegave, han har fået. Taler nogen, skal han tale som Guds ord; har nogen en tjeneste, skal han tjene, alt efter den styrke, Gud skænker, for at Gud i alt må blive herliggjort ved Jesus Kristus.« ret

(218)  Når disse principper råder i livet, fatter vi, at dette er Guds gerning og ikke vor egen, og at han har samme omhu for hver del af den store helhed. Når Kristus og hans ære er det primære, vil kærlighed til selvet opsluges af kærligheden til de mennesker, Kristus ofrede sit liv for. Da vil ingen arbejder blive så fuldstændig optaget i en del af værket, så han taber betydningen af enhver anden del af syne. . . . ret

(218)  Guds ord lærer os, at fremfor alt er det i disse tider vi forventer lys fra Himmelen. Det er nu, vi kan forvente genoprettelsestiderne fra Herrens åsyn. Ligesom Israels tropper skulle se tegnet på himmelsk indgriben i »lyden af skridt i bakabuskenes toppe«, således skal vi også søge efter tegn på at Himmelen arbejder for os. ret

(218)  Gud kan ikke herliggøre sit navn gennem sit folk så længe de »stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelige«. Jer. 17,5. Den nuværende svage tilstand vil vare ved indtil Kristus alene fremhæves; indtil man fra et ydmygt og hengivent hjerte siger som Johannes Døber: »Han bør vokse, men jeg blive mindre.« Jeg har fået disse ord at sige til Guds folk: »Opløft ham, Manden på Golgata. Lad mennesker vige til side, så alle kan se ham, i hvem deres håb om evigt liv er grundlagt. Profeten Esajas siger: 'Thi et barn er os født, en søn er os givet, på hans skuldre skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste.' Både menigheden og verden må se hen til deres forløser. Lad enhver røst forkynde med Johannes: 'Se Guds lam, som bærer verdens synd.« ret

(218)  Kilden med levende vand står åben for den tørstende sjæl. Gud erklærer: »Jeg udgyder vand på dem, der tørster, strømme på det tørre land.«Lyset gives kun til de mennesker, som oprigtigt søger efter lys og som med glæde modtager enhver stråle af guddommelig oplysning fra hans hellige ord. Det er gennem disse mennesker Gud åbenbarer det lys og den kraft, der vil oplyse hele verden med hans herlighed. ret

næste kapitel