9. august - sejr over mørkets magt

(222)  »Det være langtfra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors.«- Gal. 6, 14. ret

(222)  Kristus forlod sin stilling ved den himmelske trone og kom til denne Jord for at leve i den menneskelige tilværelse. Han bar dette offer for at bevise, at Satans anklage imod Gud er falsk, når han siger, at det er umuligt for mennesket at adlyde Guds riges love. Kristus, som var Faderen jævnbyrdig, æret og tilbedt af engle, ydmygede sig selv for vor skyld ved at komme til denne Jord for at tilbringe et liv i sagtmodighed og fattigdom, en sorgens mand, kendt med smerte. Dog bar hans menneskelighed det guddommelige præg. Han kom som en guddommelig lærer, for at opløfte mennesker og øge deres fysiske, intellektuelle og åndelige effektivitet. ret

(222)  Ingen kan forklare hemmeligheden ved Kristi inkarnation. Dog ved vi, at han kom til denne Jord for at leve som et menneske blandt mennesker. Mennesket Kristus Jesus var ikke Herren Gud den Almægtige, og dog er Kristus og Faderen et. Guddommen gik ikke til grunde under dødsangstens pine på Golgata, men alligevel er det sandt, at »således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« ret

(222)  På alle mulige måder søgte Satan at forhindre Jesus i at udvikle en fuldkommen barndom, en fejlfri manddom, en hellig tjeneste og et lydefrit offer. Men han blev besejret. Han kunne ikke få Jesus til at synde. Han kunne ikke gøre ham mismodig eller hindre ham i at udføre den gerning, han kom til denne Jord for at udføre. Satans vrede bestormede ham lige fra ørkenen til Golgata, men jo mere ubarmhjertigt han blev angrebet, desto fastere greb han om sin Faders hånd og trængte sig frem på den blodplettede sti. ret

(222)  Kristus blev korsfæstet, og det så ud som om helvedes magter sejrede ved hans død. Men selv da Frelseren råbte fra korset: »Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« var han sejrherre over mørkets magter. Medens ordene: »Det er fuldbragt!« lød fra hans blege, bævende læber, dækkede midnattens tykke mørke hans dødsangst for tilskuernes øjne. Gennem dødsangstens lange timer havde den spottende mængde stirret på ham. Nu blev han nådigt skjult i Guds kappe. ret

(222)  Ved hans død var der et kraftigt jordskælv. Folket blev rystet sammen i klynger. Vild forvirring og fortvivlelse rådede. . . . Det var, som om skaberværket blev rystet til atomer. Som om selve naturen protesterede imod mordet på Guds Søn. ret

(222)  Kristi død på korset betalte løsesummen for ethvert menneskeligt væsen. Alle kan sejre, fordi Kristus har tilvejebragt forsoning for hele verdens synder. Han tilbyder alle kraften fra forsoningens nåde. ret

næste kapitel