12. august - forvandling gennem Kristus

(225)  »Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!«- 2 Kor. 5, 17. ret

(225)  En stor forandring i karakteren sker hos den, der tager imod Kristus, for »hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning«. Når vi ser mennesker, der bekender sig til kristendommen, og samtidig holder fast ved de gamle kødelige ønsker i ord og handling, ved vi, at de ikke er i Kristus, og at Kristi forvandlende nåde ikke har berørt deres sjæl, formet karakteren eller renset hjertets urenheder. . . . ret

(225)  At være repræsentanter for Kristus i verden, føles som et ansvar for dem, som kender Kristi nåde af erfaring. De forstår, at han, som ikke kendte til synd, blev gjort til synd for deres skyld, så de i ham kunne blive Guds retfærdighed. Forståelsen af dette faktum skaffer adgang til den rigtige opfattelse af vor forløsers gerning. De sande troende forstå, at han forlod dem, ikke medens de var adskilt fra ham ved deres synd og ubodfærdighed, men han gik i forbøn for dem, så de kunne høste fordelene ved den frelse, han skaffede dem ved sit ufattelige offer. De er klar over, at de må forlade verden, når de tager imod Kristus, og være adskilt fra den, og ikke røre det urene, for at de kan være Guds børn. De må elske Kristus af hele deres hjerte. ret

(225)  Det er umuligt for dødelige mennesker ret at vurdere Guds kærlighed til hans faldne skabninger. Vi står endog i fare for at glemme denne kærlighed, fordi vi ikke mediterer over den, men bliver fuldstændig optaget af timelige ting. Vore tanker splittes, fordi vi sætter vor higen efter det, som kommer nedefra, og derved adskiller vi os fra glædens sande kilde. ret

(225)  Kristus må være emnet for vore tanker og genstand for vore inderligste følelser. Vore tanker må dvæle ved vor Herres særlige kendetegn; vi bør overveje hans ords rige løfter og meditere over Himmelens herligheder. Vi skal ikke være tilfredse med enkelte glimt af vor forløser, men vore tanker bør dvæle vedvarende hos Gud i stadig tillid til hans ord. Vi må flittigt søge i Skriften for at få en opfattelse af de krav, Kristus har til os, og for at have den rigtige forståelse af sandheden. Vor vilje må dæmpes og bringes i harmoni med Guds vilje. ret

(225)  Et dyrebart lys har fået lov til at skinne på vor sti, og de himmelske engle, der interesserer sig for vort bedste, omringer os. . . . Hele Kristi liv i ydmyghed og selv fornægtelse og hans død på Golgata var præget af kærlighed til os, og burde fremkalde sange med tak fra vore læber. Håbet om hans snare genkomst må fylde os med hellig glæde. ret

næste kapitel