14. august - Guds lydefri lam

(227)  »Han . . . regnedes blandt overtrædere, dog bar han manges synd, og for overtrædere bad han.«- Es. 53, 12. ret

(227)  Medens hans disciple stredes om, hvem der skulle være den største i det lovede rige, bandt han op om sig som en tjener og vaskede deres fødder, der kaldte ham herre og mester. ret

(227)  Hans tjenestegerning var næsten fuldført; han havde endnu kun nogle få lærdomme at give dem. For at de aldrig skulle glemme det rene og pletfrie Guds lam, bøjede han sig i ydmyghed ned og vaskede sine disciples fødder. Det ville være godt for jer. . . ofte at se tilbage på de afsluttende begivenheder i vor forsoners liv. Han var omgivet af fristelser; derfor er der her en stor lærdom for os. ret

(227)  Det ville være godt for os at tilbringe en time daglig i overvejelse omkring Kristi liv fra krybben til Golgata. Lad fantasien gribe om hver begivenhed, punkt for punkt, specielt afslutningen på hans jordiske liv. Ved denne meditation over hans lære og lidelser, og det ufattelige offer, han bragte for menneskeslægtens forløsning, styrkes troen, og kærligheden bliver levende, og vi får en dybere fylde af den Ånd, som bevarede vor frelser. ret

(227)  Ønsker vi at blive frelst til sidst, må vi alle gennemgå anger og finde troen ved korsets fod. Kristus blev ydmyget for at frelse os fra evig vanære. Han gik med til at blive foragtet, spottet og udskældt før at beskytte os. Det skyldes vor overtrædelse, at mørkets slør omgav hans guddommelige væsen og fremtvang et råb fra ham, som fra en, der var slået og forladt af Gud. Han bar vore sorger og led smerten for vore synder. Han blev selvet offer for vor synd, for at vi gennem ham kunne blive retfærdige for Gud. Alt det ædle og højsindede hos mennesket påvirkes ved beskuelsen af Kristus på korset. . . . ret

(227)  Korset er et mægtigt argument, som overbeviser om synd. Hele livet kan benyttes til at udforske betydningen af Guds kærlighed til syndere, den kærlighed, som kom til udtryk ved at han hengav sin Søn til en foragtet død, hvorved syndere kunne forædles og opnå det evige liv. Derfor beder jeg dig om at undersøge Kristi kors på ny! Hvis alle de stolte og forfængelige, som higer efter menneskers bifald og ophøjelse fra deres brødre, sammenlignede den største jordiske ære med Guds Søns værdi, han, som blev forkastet, foragtet og spyttet på af netop dem, han kom for at frelse, hvor intetsigende er da ikke al den ære, som gives af dødelige mennesker. . . . ret

(227)  Det kræver en stadig, oprigtig og vågen anstrengelse at vogte og begrænse selvet, således at Jesus bliver fremhævet, medens selvet tabes af syne. ret

næste kapitel