19. august - overgivelse til Kristus

(232)  »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.«- Luk. 9, 23. ret

(232)  Hvor ofte møder vi ikke mennesker, som aldrig er glade. De savner glæden ved den tilfredsstillelse og den fred, Jesus kan give. De bekender kristentroen, men opfylder ikke betingelserne for at opnå Guds løfter. Jesus sagde: »Kom hid til mig, alle I, som er tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; 'så skal I finde hvile for jeres sjæle.' Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« Mange lever i uro, fordi de ikke er elever i Mesterens skole. Af erfaring forstår Guds hengivne og selvopofrende barn hvad det er at eje Kristi fred. Kristi sande efterfølgere ved, at de må tage hans åg, tage del i hans prøvelser og bære hans byrder. De ønsker ikke at beklage sig, da Kristi ydmyghed og sagtmodighed gør åget nemt og byrden let. ret

(232)  Det er higen efter egennyttig magelighed, lysten til fornøjelser, selvtilbedelse og selvophøjelse, som forhindrer dig i at lære de vigtige praktiske lektier i Kristi skole. Den kristne er forpligtet til ikke at lade sig præge af omgivelserne og omstændighederne, men at forme sin karakter efter det guddommelige mønster, i et liv, der er hævet over omgivelserne. Han må være trofast under alle omstændigheder. Samvittighedsfuldt gør han sin pligt og benytter enhver anledning, Gud giver ham, så han anvender sine evner bedst muligt. Med henblik på Guds herlighed virker han for Jesus, uanset hvor han opholder sig. Han må gøre sin pligt med troskab og gøre brug af de anledninger, Gud giver ham, og bruge sine evner på bedste måde. Med blikket rettet mod Guds herlighed vil han virke for Jesus, hvor han end befinder sig. Vi må overgive viljen og hjertet til Gud, og blive bedre kendt med Kristus. Vi må fornægte selvet, tage korset op, og følge Jesus. Ikke en af os kan nå Himmelen, uden at tage korset op og vandre ad den smalle vej. Hvor mange bærer ikke korset som et smykke, men undgår at bære korset i hverdagslivet. ret

(232)  Hvor mange bekender sig ikke til at være Kristi tjenere, men hvor uvillige er de ikke til at bære foragt og skam for hans skyld. Korset skal ikke behage selvet, det krydser den fornøjelsessyges sti og borer sig gennem vore kødelige lyster og selviske tilbøjeligheder. . . . ret

(232)  Betingelsen for fremgangsrigt arbejde er kendskab til Kristus, og dette kendskab medfører en solid retskaffenhed og indpoder en ædel uselviskhed, der ligner vor frelsers, hvem vi bekender os til at tjene. 1tofasthed, sparsommelighed, hjælpsomhed og grundighed må præge alt vort arbejde, uanset hvor vi måtte være, i køkkenet, på værkstedet, . . . eller hvor vi måtte befinde os i Herrens vingård. ret

næste kapitel