22. august - Guds medarbejdere

(235)  »Thi vor trængsel der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os.«- 2 Kor. 4, 17. ret

(235)  Hvis Paulus, som hårdt trængt til alle sider, tvivlrådig og forfulgt, kunne kalde sine prøvelser stakket og lette, hvad har den kristne i dag så at beklage sig over? Hvor ubetydelige er vore prøvelser sammenlignet med Paulus' mange trængsler! De er intet i sammenligning med den evige vægt af herlighed, som venter den, der overvinder. De er Guds medarbejdere, beskikkede til at fuldkommengøre karakteren. Uanset hvor store savn og lidelser, eller hvor mørk og ufattelig forsynets vej er for den kristne, må han glæde sig i Herren i bevidstheden om, at alt samvirker til hans bedste. Der er så mange, der bedrøver Guds Ånd med deres stadige jammer! Det skyldes, at de har tabt Kristus af syne. Ser vi hen til ham, som bar vor sorg og døde som vort sonoffer for at opnå en overordentlig vægt af herlighed, så er vore største sorger kun at regne som stakket og lette. lænk på Frelseren, der hænger på korset, såret, knust og hånet, dog uden klag«" eller modstand. Han led uden knurren. Dette er Himmelens Herre, hvis trone er fra evighed. Han tålte al denne lidelse og skam for den glædes skyld, der ventede ham - glæden ved at bringe mennesket det evige livs gave. Når opmærksomheden samler sig om Kristi kors, forædles hele menneskets væsen. Kendskabet til Kristi kærlighed tæmmer sjælen og hæver sindet over enhver begrænsning af tid og følelser. Vi må lære at vurdere alt det timelige i lyset, som skinner fra korset. Vi må søge at fatte til hvilke dybder vor frelser måtte gå i ydmygelse, for at mennesket kunne besidde de evige rigdomme. Medens vi studerer frelsesplanen føler vi ligefrem pulsslagene i Frelserens kærlighed, og vi bliver grebet af hans karakters skønhed. Det er Kristi kærlighed, som fremstiller vor himmel. Men ord slår ikke til når vi forsøger at beskrive denne kærlighed. Nå vi tænker på hans liv på Jorden, hans offer for vor skyld, hans gerning i Himmelen som vor forsvarer, på de boliger, han bereder for dem, der elsker ham, kan vi blot udbryde: »Se hvilken højde og dybde i Kristi kærlighed!« Medens vi bliver stående ved korsets fod, får vi en svag fornemmelse af Guds kærlighed, og vi udbryder: »Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder.« Men i vor betragtning af Kristus berører vi kun kanten af en kærlighed, der ikke kan måles. Hans kærlighed er som et uendeligt, bundløst hav uden kyster. Denne kærlighed brænder som en hellig ild på hjertets alter hos alle sande disciple. Det var på denne Jord Guds kærlighed blev åbenbaret i Kristus. Det er på Jorden hans børn må lade denne kærlighed stråle ud fra en ulastelig livsførelse. Således ledes syndere hen til korset, for at de må kunne se Guds Lam. ret

næste kapitel