23. august - synder, du skal leve!

(236)  »Lovsyng Herren, I hans fromme, pris hans hellige navn!«- Sl. 30, 5. ret

(236)  Ved at tale mere om Jesus og mindre om os selv, bliver han mere virkelig for os. Hvis vi er i ham, har vi fred, tro og mod, og har en sejrrig erfaring at tale om, når vi kommer til møde, og andre vil blive opmuntret ved vort klare, stærke vidnesbyrd om Gud. Når en stærk anerkendelse af hans nådes herlighed følges op med et sandt kristenliv, har det en uimodståelig magt til at frelse mennesker. ret

(236)  Religionens lyse og glade sider vil ses hos alle, som dagligt overgiver sig til Gud. Vi må ikke vanære vor Herre med en sørgelig beretning om alvorlige prøvelser. Alle de prøvelser, som vi modtager til lærdom, fremkalder glæde. Hele den religiøse livsstil vil blive opmuntrende, opløftende, forædlende og smykket med gode ord og gerninger. Fjenden fryder sig når mennesker er deprimerede eller tungsindige. Han ønsker, at de vantro skal få den forkerte opfattelse af vor tro. Efter Guds ønske skal sindet hæves op på et højere niveau. Hans ønske for ethvert menneske er at det må sejre, idet det modtager kraft fra Forløseren. . . . ret

(236)  Vi opdager talløse beviser på en uendelig kærlighed og en nænsom medfølelse, der overgår en moders inderlige omsorg for sit vildfarne barn, i de dyrebare velsignelser, vor himmelske Fader har givet os. Vi opdager barmhjertighed, godhed og tilgivelse blandet med ret og retfærdighed, når vi undersøger den guddommelige karakter i lyset fra korset. Vi udbryder med Johannes: »Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.« På Guds trone er der en, hvis hænder, fødder og side er mærket af den lidelse, han udstod for at forlige mennesket med Gud og Gud med mennesket. Den ufattelige nåde viser os en ubegrænset Fader, der bor i et utilgængeligt lys, men dog tager imod os som sine, på grund af sin Søns fortjeneste. Da gengældelsens sky truede med elendighed og fortvivlelse, afspejlede lyset fra korset Guds indskrift: »Synder, du skal leve! I angrende og troende skabninger, I skal leve! Jeg har betalt løsesummen. « ret

(236)  Vi må samle os om korset. Kristus og ham korsfæstet må være emnet for vore overvejelser, vore samtaler og vore lykkeligste følelser. Vi må have specielle sammenkomster til lovprisning, så vi kan give udtryk for alt det, vi tager imod fra Gud, så det bliver som et frisk pust, og vi kan give udtryk for vor taknemmelighed for hans store kærlighed, idet vi er villige til at overlade alt i den hånd, som blev naglet til korset for vor skyld. . . . Vi må lære at tale Kana'ans sprog og synge Zions sange. ret

næste kapitel