1. september - helbredelse af åndelige og fysiske sygdomme

(245)  »Jesus gik omkring i hele Galilæa, lærte i synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al slags sygdom og svaghed blandt folket.«- Matt. 4, 23. ret

(245)  Denne verden er som et vældigt sygehus, men Kristus kom for at helbrede de syge og forkyndte frihed for Satans fanger. Han var selv sundheden og styrken. Han gav sit liv til de syge, de lidende og dem, der var besat af onde ånder. Han viste ingen bort, der kom for at modtage hans helbredende kraft. Han vidste, at de, som bønfaldt ham om hjælp, selv var skyld i deres sygdom, men alligevel nægtede han ikke at helbrede dem. Og når Kristi kraft kom ind i disse stakkels sjæle, blev de overbevist om deres synd, og mange fik helbredelse for deres åndelige sygdom såvel som for deres legemlige svagheder. Evangeliet har stadig den samme kraft, og hvorfor skulle vi i dag ikke kunne opleve at se de samme resultater? ret

(245)  Kristus føler enhver lidendes smerter. Når onde ånder slider i et menneskelegeme, føler Kristus forbandelsen. Når feberen er ved at brænde livskraften bort, føler han dødskvalen. Og han er lige så villig til nu at helbrede de syge, som dengang han i menneskeskikkelse var på J orden. Kristi tjenere er hans stedfortrædere, og han benytter dem til at udføre sin gerning. Det er hans ønske gennem dem at udøve sin helbredende kraft. ret

(245)  Frelserens måde at helbrede på rummede en lære for hans disciple. Ved en enkelt lejlighed salvede han en blind mands øjne med dynd og sagde til ham: »Gå hen og tvæt dig i dammen Siloam. . . . Han gik så bort, tvættede sig og kom seende tilbage.« Joh. 9, 7. Helbredelsen kunne kun ske ved den store læges kraft, men alligevel benyttede Kristus naturens enkle hjælpemidler. . . . ret

(245)  Til mange af de syge, der kom for at blive helbredt, sagde Kristus: »Synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ramme dig.« Således lærte han dem, at sygdom er følgen af at overtræde Guds love, både fysisk og åndeligt. Den store elendighed i denne verden ville ikke være til, hvis mennesker blot levede i overensstemmelse med Skaberens vilje. ret

(245)  Kristus havde været det gamle Israels leder og lærer, og han lærte dem, at sundhed er lønnen for lydighed mod Guds love. Den store læge, der helbredte de syge i Palæstina, havde talt til sit folk fra skystøtten og sagt til dem, hvad de skulle gøre, og hvad Gud ville gøre for dem. »Hvis du vil høre på Herren din Guds røst,« sagde han, »og gøre, hvad der er ret i hans øjne, og lytte til hans bud og holde dig alle hans bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig, som jeg bragte over ægypterne, men jeg Herren er din læge!« 2 Mos. 15,26. . . . Når de opfyldte betingelserne, blev løftet bekræftet for dem. »Ikke en i hans stamme snubled.« Sl. 105, 37.1 ret

næste kapitel