7. september - løftet om moralsk og åndelig fuldkommenhed

(251)  »Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev I kaldede som lemmer på samme legeme; og vær taknemmelige!- Kol. 3, 14. 15. ret

(251)  »Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til,« skrev Paulus til kolossenserne. »I dem vandrede også I engang, da I levede jeres liv i dem. Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot, skamløs snak af jeres mund. . . . Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, tålmodighed, sagtmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal I også gøre! . . . ret

(251)  Brevet til kolossenserne er fuldt af de mest værdifulde lærdomme for alle, der har påtaget sig en tjeneste for Kristus, lærdomme, der viser opgavens enkelhed og målets storhed, som det åbenbares i deres liv, der på rette måde tjener Frelseren. Den troende, der giver afkald på alt det, der kan hindre ham i at vandre ad vejen opad, eller som kunne få en anden til at vige fra den snævre vej, vil i sit daglige liv give udtryk for barmhjertighed, venlighed, ydmyghed, overbærenhed og Kristi kærlighed. . . . ret

(251)  Under sine bestræbelser for at nå det mål, Gud har bestemt for ham, må en kristen aldrig opgive håbet. Løftet om moralsk og åndelig fuldkommenhed ved Kristi nåde og kraft gælder alle. Jesus er kraftens kilde, livets udspring. Han leder os til sit ord, og han rækker os blade fra livets træ, som kan helbrede de sjæle, der er syge af synden. Han fører os til Guds trone og lægger os en bøn i munden, som bringer os i nært samfund med ham selv. For vor skyld sætter han Himmelens almægtige hjælpekilder i gang. Ved hvert skridt kommer vi i berøring med hans levende kraft. ret

(251)  Gud fastsætter ingen grænse for deres fremgang, som ønsker at »blive fyldt af indsigt i Guds vilje med al visdom og åndelig forståelse«. Ved bøn, ved årvågenhed, ved fremgang i viden og forståelse skal de »styrkes med al styrke efter hans herligheds vælde«. Således beredes de til at arbejde for andre. Frelseren vil, at mennesker, der er rene og helliggjorte, skal være hans hjælpende redskaber. For denne store forret må vi takke ham, »som gjorde os skikkede til at få del i de hellige arvelod i lyset, han, som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede Søns rige.« ret

næste kapitel