8. september - tænk bestandig på gud

(252)  »For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem ethvert faderforhold i Himmelen og på jord har sit navn; og jeg beder om, at han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske.«- Ef. 3, 14-16. ret

(252)  Vi kan alle opnå den åndelige styrke, som omtales her, men hvordan skal vi få den? Vi er måske i mørke, og føler os svage og modløse, og at Gud ikke elsker os. Da må vi ikke give efter for vore følelser, for følelserne har slet ikke noget med sagen at gøre. Vi må tage Guds ord bogstaveligt og Kristi ord, som han udtalte dem. ret

(252)  Hør disse ord af vor frelser: »Enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på en klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen.« Vi har alle den forret at bygge på Den evige Klippe. Da vil vi ikke vanære Gud eller fjerne os fra Kristus, hverken i ord eller handling. . . . ret

(252)  Når du stoler helt og fuldt på Guds nåde og tager ham på hans ord, da skal du blot pege på Jesus og gentage hans løfter og fortælle fjenden, hvad Jesus har gjort for dig, når han peger på dine fejl og mangler og fortæller dig, at du ikke er spor bedre nu, end før du søgte Herren. ret

(252)  Apostlen siger videre: »At Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde.« Vi tilfredsstilles alt for ofte uden denne guddommelige fylde, der findes indenfor vor rækkevidde. Vi har vænnet os til den opfattelse, at vi kun behøver at have kendskab til sandheden, uden at være i besiddelse af dens helliggørende kraft. Vor tørst slukkes ved at nippe til livets kilde. Vi kommer ikke tilbage igen og igen for at drikke. Men dette er ikke Guds hensigt. Vore sjæle må stadig tørste efter livets vand. Vore hjerter må hele tiden længes inderligt efter fællesskab med ham. Det er hunger og tørst efter retfærdighed, der bringer os et fuldt mål af hans nåde. ret

(252)  Enok »vandrede med Gud«, men hvordan opnåede han dette intime forhold? Det skete ved, at han til stadighed nærede tanker om Gud. Ved, sin indgang og udgang mediterede han over den guddommelige karakters godhed, fuldkommenhed og herlighed. Medens han var optaget med dette, blev han forvandlet til Herrens herligheds billede. For det er ved beskuelse vi forvandles. ret

næste kapitel