21. september - forløsningsplanen er en gave

(265)  »Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse.«- Ef. 1,3. ret

(265)  »Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af den store kærlighed, hvormed han elskede os, gjort os levende med Kristus, os som var døde på grund af vore overtrædelser. . . . Ja, han har opvakt os med ham og givet os plads med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus, for at han i de kommende tidsaldre kunne vise sin nådes overstrømmende rigdom, ved godhed mod os i Kristus Jesus.« ret

(265)  Således lyder de ord, hvormed »den gamle Paulus«, »Kristi Jesu fange«, da han skrev fra sit fængsel i Rom, søgte at fremholde for sine brødre noget, som han fandt, at sproget ikke formåede at udtrykke fuldt ud, nemlig »Kristi uransagelige rigdom« - den nådens skat, der uforskyldt tilbydes faldne menneskebørn. Genløsningens plan blev lagt ved et offer, en gave. Apostlen siger: »1 kender jo vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, da han var rig, for at 1 ved hans fattigdom skulle blive rige.« . . . Og som kronen på genløsningens velsignelse læser vi, at »Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.« . . . Visselig kan ingen, som betragter hans nådes rigdom, undlade at udbryde med apostlen: »Gud ske tak for hans uudsigelige gave!« ret

(265)  Ligesom genløsningens plan begynder og afsluttes med en gave, således må den også gennemføres. Den samme opofrelsesånd, der købte frelsen til os, vil bo i alle deres hjerter, som bliver delagtige i den himmelske gave. Apostlen Peter siger: »Som gode husholdere over Guds mangfoldige nåde skal 1 tjene hverandre, hver med den nådegave, han har fået.«Da Jesus udsendte sine disciple, sagde han til dem: »1 har fået det for intet, giv det for intet!« Hos dem, der er helt forenet med Kristus, kan der ikke være noget egoistisk, intet, der forbeholdes selvet. Den, som drikker af det levende vand, vil finde, at det i ham »skal blive en kilde af vand, som fremvælder til evigt liv«. Kristi Ånd i ham er som et kildespring, der vælder frem i ørkenen og flyder til vederkvægelse for alle og gør dem, der er ved at omkomme, begærlige efter at drikke af livets vand. Den samme kærlighedens og selvopofrelsens ånd, der boede i Kristus, var det, som drev apostlen Paulus i hans omfattende arbejde. »Både til grækere og barbarer, både til vise og uforstandige står jeg i gæld,« siger han. »Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne nåde givet at forkynde hedningerne evangeliet om Kristi uransagelige rigdom. ret

næste kapitel