22. september - kraften i Guds kærlighed

(266)  »Bliv ven med ham og hold fred, derved vil der times dig lykke.«- Job 22,21. ret

(266)  Jesus sagde: »Faderen selv elsker jer.« Dersom vor tro er fæstet ved Gud gennem Kristus, vil den vise sig at være »et sjælens anker, der både ligger sikkert og fast og når ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som forløber for os.« Det er sandt, at skuffelser vil komme, og trængsel må vi forvente; men vi skal overlade alt, stort og småt, til Gud. Han forvirres ikke af vore mange besværligheder og overvældes ikke af vore byrders vægt. Hans omhu strækker sig til hver eneste familie og omfatter hvert enkelt menneske; han interesserer sig for alle vore sysler og sorger. Han mærker sig hver tåre; han har medlidenhed med vore skrøbeligheder. Alle de trængsler og prøvelser, der times os her, tillades for at virkeliggøre hans kærlige hensigt med os - »at vi skal få del i hans hellighed« og således få del i den glædens fylde, som findes hos ham. . . . ret

(266)  Bibelen viser os med de stærkeste udtryk betydningen af at opnå kundskab om Gud. Peter siger: »Nåde og fred bliver eder stadig rigere til del, idet i lærer Gud og vor Herre Jesus at kende. Alt, hvad der tjener til liv og gudfrygtighed, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft.« Og Skriften byder os: »Gør dig nu bekendt med ham, og hav fred.« ret

(266)  Gud har befalet os: »1 skal være hellige; thi jeg er hellig.« Og en inspireret apostel erklærer, at uden hellighed »skal ingen se Herren«. Hellighed er overensstemmelse med Gud. Ved synd er Guds billede i mennesket blevet fordærvet og næsten helt udslettet; det er evangeliets opgave at genoprette, hvad der er gået tabt, og vi skal samarbejde med den guddommelige kraft i denne gerning. Og hvordan kan vi komme i overensstemmelse med Gud, hvordan kan vi blive præget af hans billede, medmindre vi tilegner os kundskab om ham? Det er denne kundskab, Kristus kom til verden for at åbenbare for os. ret

(266)  Det ufuldstændige billede, så mange har haft af Kristi ophøjede karakter og tjeneste, har indsnævret deres religiøse erfaring og i høj grad hindret deres fremgang i det guddommelige liv. Personlig gudsfrygt i blandt os som et folk står lavt. Der er mange former, meget maskineri, megen tunge-kristendom; men der må i vor religiøse erfaring indføres noget, som er dybere og mere solidt. . . . Hvad vi trænger til, er en erfaringsmæssig erkendelse af Gud og hans kærligheds kraft, som den er åbenbaret i Kristus. Vi må ransage Skrifterne flittigt, under bøn; vor forstand må oplives ved Helligånden, og vore hjerter må være opløftet til Gud i tro og håb og uafbrudt taksigelse. ret

næste kapitel