23. september - sikker tillid til Kristus

(267)  »Og håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så I må blive rige i håbet ved Helligåndens kraft!«- Rom. 15, 13. ret

(267)  Til tider sænker en dyb følelse af uværdighed, en skælvende frygt sig ned' i sjælen, men dette er intet bevis på, at der er sket en forandring i Guds forhold til os, eller i vort forhold til Gud. . . . Vi må gribe om Kristi hånd i tro, og stole lige fuldt på ham i mørke som i lyse dage. ret

(267)  Satan kan hviske: »Du er for stor en synder til at Kristus kan frelse dig.« Mens du erkender, at du virkelig er syndig og uværdig, kan du møde fristeren med dette råb: »1 kraft af forsoningen påberåber jeg mig Kristus som min frelser. Jeg stoler ikke på min egen fortjeneste, men på Jesu blod, som renser mig. I dette øjeblik knytter jeg min hjælpeløse sjæl til Kristus.« Kristenlivet må være en stadig, levende troserfaring. En fast tillid, som ikke svigter, men stoler fuldstændig på Kristus, bringer sjælen fred og tryghed. . . . ret

(267)  Enhver hindring og enhver indre fjende forøger blot dit behov for Kristus. Han kom for at fjerne stenhjertet og give dig et kødhjerte. Søg nåde hos ham til at overvinde dine specielle fejl og mangler. Når du møder en fristelse, så modstå standhaftigt de onde tilskyndelser ved at sige til din sjæl: »Hvordan kan jeg vanære min forløser? Jeg har overgivet mig til Kristus; derfor kan jeg ikke gøre Satans gerning.« Råb til den kære frelser om hjælp til at ofre enhver afgud, og lægge enhver elsket synd til side. Se Jesus med troens øje ved Faderens trone, hvor han i kraft af sine sårede hænder beder for dig. Tro at du får styrken af din dyrebare frelser. ret

(267)  Se i tro på de kroner, der venter dem, som sejrer; lyt til de frelstes jublende sang: Værdig, værdig er Lammet, det slagtede, som har løskøbt os for Gud! Forsøg at se på disse scener som virkelige. Stefanus, den første kristne martyr, forkyndte i sin frygtelige kamp mod magterne og myndighederne og ondskabens åndemagter i himmelrummet: »Se, jeg skuer Himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd.« Verdens frelser blev åbenbaret for ham, siddende ved Gud Faders højre side i Himmelen. Det herlige lys fra Kristi åsyn skinnede så klart på Stefanus, at selv overfor hans fjender, skinnede hans ansigt som en engels ansigt. ret

(267)  Hvis vi blot tillader vore sind at tænke mere på Kristus og den himmelske verden, har vi en kraftig motivering og støtte, når vi kæmper Herrens krige. Når vi mediterer over det bedre lands herligheder, som snart bliver vort hjem, mister stolthed og kærlighed til verden sin tiltrækning. Ved siden af den vidunderlige Kristus har alle verdens tillokkelser kun ringe værdi. ret

næste kapitel