24. september - sandhedens helliggørende kraft

(268)  »Jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.«- Joh. 17, 19. ret

(268)  Stadig flid udretter mere for mennesket end noget andet. De, der aldrig er tilfredse, undtagen i bevidstheden om, at de vokser hver dag, opnår virkelig succes i livet. . . .Tænk derfor ikke til stadighed på et enkelt emne, hverken ved sindets koncentration eller ved stadig at henlede andres opmærksomhed på det. Gå over til et andet emne og undersøg det grundigt. Således løser din opfattelsesevne den ene hemmelighed efter den anden. Ved denne fremgangsmåde vinder du en dobbelt sejr. Ikke alene får du en værdifuld kundskab, men med sindets opøvelse styrkes åndsevnerne med øget kraft. Nøglen til at åbne det ene mysterium, vil muligvis også udvikle kendskab til en anden dyrebar sandhed, der hidtil var ukendt. . . . ret

(268)  I verden er der en mangfoldighed af vildfarelser og fabler. Nyheder i form af sensationelle dramaer fremstår stadig for at fylde sindet, og der er rigeligt med absurde teorier, som forhindrer moralsk og åndelig fremgang. For at imødegå modstanden fra tidevandsbølgen har Guds sag brug for intelligente mennesker, tænkende mennesker og mennesker med et grundigt kendskab til Skriften. Vi må ikke godkende arrogance, snæversynethed eller principløshed, selvom de skjules under en kappe af foregivende fromhed. En overbevisende indflydelse følger dem, hvis hjerte er præget af sandhedens helliggørende kraft. De kan vise beherskelse og hensyn, fordi de ved, at vildfarelsens talsmænd hverken kan skabe eller tilintetgøre sandhed. . . . ret

(268)  Denne tids sataniske bedrag må imødegås klart og fornuftigt med Åndens sværd, som er Guds ord. Den samme usynlige hånd, der fører planeterne i deres baner og bærer verdenerne med sin magts hånd, har gjort det muligt for mennesket, der er skabt i hans billede, at være lidet ringere end Guds engle i opfyldelsen af deres pligter på Jorden. De mennesker, der har fået ansvaret for den mest alvorlige sandhed, mennesket nogen sinde er betroet, har ikke opfyldt Guds hensigter. Efter hans plan skulle vi stige højere og højere mod en tilstand af fuldkommenhed. Mennesket kender ikke sig selv. Vort ansvar står i et nøjagtigt forhold til det lys, de muligheder og de fordele, vi har fået. . . . ret

(268)  Guds dyrebare bog indeholder leveregier for mennesker i alle samfundslag og stillinger. Her findes forbilleder, som alle gør vel i at undersøge og følge. »Menneskesønnen (er) ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene.« Kristi tjeneres sande ære og hæder består ikke i antal prædikener holdt, eller i hvor meget skrivearbejde, der er udført, men i den trofaste gerning udført for at tjene menneskers behov. ret

næste kapitel