25. september - sand ydmyghed

(269)  »Det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; . . . for at intet menneske skal rose sig for Gud.«- 1 Kor. 1, 27-29. ret

(269)  Efter Jesu himmelfart lyttede de lærde, advokaterne, præsterne, rådsherrerne, de skriftkloge og teologerne til de ulærde og ydmyge mænds kloge og stærke ord. Disse vise mænd undrede sig over de ydmyge disciples fremgang, men til sidst stillede de sig tilfredse med, at det skyldtes, at disse havde været sammen med Jesus og lært af ham. Deres adfærd og folkelige undervisning lignede Jesu holdning og lære. . . . ret

(269)  For at kunne fremføre upopulære sandheder i dag, må de kombineres med kraft fra det høje, for at anstrengelserne ikke skal gå til spilde. Ydmyghedens dyrebare nådegave er et sørgeligt savn i forkyndelsen og i menigheden. Mennesker, der forkynder sandheden, har for høje tanker om deres egen duelighed. Sand ydmyghed fører mennesket til at ophøje Kristus og sandheden, idet man forstår sin fuldstændige afhængighed af sandhedens Gud. Grunden til, at det gør så ondt at lære ydmyghedens lektie, er at vi er så hovmodige, over den falske vurdering af os selv, at vi ikke kan se vort store behov. Forfængelighed og stolthed fylder menneskenes hjerter. Kun Guds nåde kan skabe en reformation. ret

(269)  Det er din gerning. . . at ydmyge dig selv og ikke vente til Gud ydmyger dig. Til tider lader Gud sin hånd hvile tungt på mennesker for at ydmyge dem, så de kan stå i det rette forhold til ham. Hvor meget gunstigere er det ikke dagligt at bevare hjertet ydmygt overfor Gud. Vi kan enten ydmyge os selv_ eller underbygge vor egen stolthed og vente på at Gud ydmyger os. . . . ret

(269)  For at forstå sandheden, bør du disciplinere og opøve sindet og stadig søge at eje den ægte gudsfrygts nådegave. Den kender du ikke ret meget til nu. Når Kristus bor i dig, har du mere end en teoretisk viden om sandheden. Ikke alene gentager du de lærdomme, Kristus gav her på Jorden, men ved et liv i selv fornægtelse og hengivenhed til Guds sag, vil du undervise andre ved dit livsmønster. Dit liv er da en levende prædiken med større kraft, end nogen tale holdt fra en prædikestol. ret

(269)  Den uselviske ånd, som du ønsker skal blive virkeliggjort hos andre, sammen med selvfornægtelsens gave og sand gudsdyrkelse, må du udvikle hos dig selv. Du må indøve nyttige vaner i de mindre opgaver, der ligger på din vej, for at kunne have en stadig fornuftig åndelig vækst og blive mere og mere effektiv. Du må ikke vente at chancen fører til store resultater, men grib den første anledning, du får, til at vise din pålidelighed i det mindste, så du derved kan arbejde dig frem fra den ene ansvarsfulde stilling til den næste. ret

næste kapitel