28. september - Ezekias ydmygede sig

(272)  »Men da Ezekias ydmygede sig og vendte omfra sit hovmod sammen med Jerusalems indbyggere, kom Herrens vrede ikke over dem i Ezekias' dage.«- 2 Krøn. 32, 26. ret

(272)  »Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit hovmod.«. . . Men den onde sæd var sået og skulle til sin tid spire og bringe sin sørgelige høst. Judas konge havde lykken med sig i de sidste år, han levede, fordi han havde besluttet at råde bod på det, der var tabt i fortiden, og at ære Guds navn. Hans tro blev dog stillet på en alvorlig prøve, og han skulle lære, at han kun kunne gøre sig håb om at sejre over mørkets magter, som ville ombringe ham selv og tilintetgøre hans folk, ved at stole ubetinget på Herren. ret

(272)  Alle mennesker kan tage ved lære af den fejltagelse, som Ezekias begik, da han svigtede sit høje kald under ambassadørernes besøg. Også vi bør bruge meget mere tid til at tale om de gode erfaringer, vi har haft, samt om Guds nåde og langmodighed og Frelserens uforlignelige kærlighed. Når sindet og hjertet er fyldt af Guds kærlighed, er det ikke vanskeligt at tale med andre om det, som angår det åndelige liv. Ophøjede tanker, ædel stræben, en klar forståelse af sandheden, uselviskhed samt længsel efter fromhed og hellighed vil komme til udtryk i ord, som fortæller, hvad hjertet er fuldt af. ret

(272)  De mennesker, vi omgås til daglig, behøver vor hjælp og vore råd. De befinder sig måske i en sådan sindstilstand, at et ord i det rette øjeblik virker som et søm, der er anbragt på det rette sted. I morgen er det måske for sent at komme i forbindelse med disse mennesker. Hvilken indflydelse øver vi over dem, som vi vandrer sammen med på livets vej? ret

(272)  Vi stilles over for store ansvar hver eneste dag. Vore ord og handlinger gør dagligt indtryk på vore medmennesker. Derfor er det så vigtigt, at vi sætter vagt ved vore læber og færdes med forsigtighed! Blot et enkelt ubetænksomt eller uklogt skridt er tilstrækkeligt til at få fristelsens brusende bølger til at skylle en sjæl over bord. Vi kan ikke rykke de tanker op, som vi har sået i andre menneskers sind. . . . ret

(272)  Hvis vi på den anden side færdes sådan, at vi hjælper andre at opelske gode principper, sætter vi dem i stand til at gøre det gode. De øver til gengæld en god indflydelse over andre, og på den måde hjælper vi ubevidst hundreder og tusinder af mennesker. Kristi sande efterfølger styrker det gode forsæt hos alle de mennesker, han kommer i berøring med, og åbenbarer Guds nådes kraft og Guds fuldkomne karakter for en vantro, syndig verden. ret

næste kapitel