30. september - det sande, det ligefremme, det ærlige

(274)  »Vær tro indtil døden, så vi/jeg give dig livets sejrskrans.«- Åb. 2, 10. ret

(274)  Guds altskuende øje lægger mærke til alle mangler og til den herskende lidenskab hos enhver; dog bærer han over med vore fejltrin og ynkes over vor svaghed. Han byder sit folk at opelske den samme medlidende og overbærende ånd. Sande kristne vil ikke fryde sig over at kunne blotte andres fejl og mangler. De vil vende sig bort fra det skammelige og vanartede og fæste deres tanker ved det, som er tiltrækkende og elskeligt. Al kritik og hvert et bebrejdende eller dømmende ord vil smerte en kristen. ret

(274)  Hvis alle, der bekender sig til at være kristne, brugte deres forskningsevner til at undersøge, hvilke onder de trænger til at rette på hos sig selv, i stedet for at tale om andres fejl, ville der i dag råde en sundere tilstand i menigheden. Nogle kan være ærlige, når det intet koster, men når selviske hensyn betaler sig bedst, glemmes ærligheden. Ærlighed og egoisme kan ikke samarbejde i det samme hjerte. I tidens løb vil enten selviskheden fordrives og ærligheden herske enerådende, eller hvis selviskheden næres, vil ærligheden glemmes. De kommer aldrig overens; de har intet til fælles. Den ene er Ba'als profet, den anden er Guds sande profet. Når Herren samler sine juveler, vil de sande, de oprigtige og de ærlige blive betragtet med velbehag. Engle er beskæftigede med at lave kroner til sådanne, og på disse stjerneprydede kroner vil det lys, der udstråler fra Guds trone, genskinne med funklende glans. . . . ret

(274)  Herren prøver og opdrager sit folk. Når det gælder jeres egen mangelfulde karakter, kan I være lige så strenge og kritiske, som I ønsker, men vær venlige, medlidende og høflige mod andre. Stil dig daglig det spørgsmål: Er jeg sund lige ind til kærnen, eller er der falskhed i mit hjerte? Bed Herren inderligt om at frelse jer fra ethvert bedrag på dette punkt. Det gælder evige interesser. Medens så mange higer efter ære og er griske efter vinding, vær I, min brødre, ivrige efter at søge forvisningen om Guds kærlighed, idet I råber: Hvem vil vise mig, hvordan jeg kan gøre min kaldelse og udvælgelse urokkelig? ret

(274)  Satan studerer omhyggeligt de synder, som ligger i menneskenes væsen, og begynder derpå sit arbejde for at forlede og besnære dem. Vi er omgivet af de sværeste fristelser, men der er sejr for os, dersom vi på mandig vis kæmper Herrens kampe. Alle står i fare. Men dersom I vandrer i ydmyghed og bøn, vil I komme ud af den lutrende proces mere dyrebare end det fine guld, ja fint guld fra Ofir. Hvis ler ligegyldige og undlader at bede, vil I være som et rungende malm og en klingende bjælde. ret

(274)  Nogle har næsten forvildet sig i vantroens labyrint. Til sådanne ønsker jeg at sige: Løft jeres sind ud af dette spor! Fæst det ved Gud! Jo mere inderligt troen og helligheden knytter jer til den Evige, desto tydeligere og klarere vil I se, at hans handlemåde er retfærdig. Gør livet, det evige liv, til målet for jeres stræben! ret

næste kapitel