Kristus alene kapitel 279. Fra side 279 | ren side tilbage |
(279) »Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig. Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal Herren oprinde, over dig skal hans herlighed ses.«- Es. 60, 1. 2. ret (279) Misundelse forårsagede det første dødsfald på denne Jord. . . . Al selviskhed stammer fra Satan. Alle mennesker tilhører en stor familie, nemlig Guds familie. De må respektere og elske hinanden. De må ikke tillade sig at bruge ord, der sårer eller krænker. Ingen må være uærlig så han mister sine medborgeres tillid. Egoisme og uretfærdighed skaber sorg. Under denne skadelige indflydelse mister man sin finfølelse med hensyn til at elske hinanden, som Kristus har elsket os. ret (279) Med Gud som det centrale, er det menighedsmedlemmernes forret at samarbejde i kærlighedens og fællesskabets ånd. Kærlighed til Kristus er det princip, der forener mennesker med hinanden. . . . ret (279) Verden i dag viser alt andet end troskab mod Gud. Ethvert rige, enhver landsdel og enhver familie har en tendens til at sætte mennesket i centrum. Mennesker holder af at bestemme over deres medmennesker. . . . Selvet er handlingens drivkraft. . . . ret (279) Herren opfordrer sit folk til at fjerne sig langt fra enhver anstødssten. Bliv fyldt med Helligånden. Evangeliets skønhed kommer til syne, når mennesket forenes med sin Gud og sine medmennesker, og når den godhed, som gik tabt ved syndens opståen, genskabes i menneskenaturen. Lad menigheden stå frem og blive lys, thi dens lys er kommet, og Herrens herlighed er oprundet over den. Måtte dens medlemmer kæmpe oprigtigt for at vinde sejr over selvet. ret (279) Kristi religion indebærer mere end tilgivelse for synd; den borttager vore synder og fylder os i stedet med Helligåndens nådegaver. Den giver os guddommeligt lys og glæde i Gud. Den tømmer hjertet for alt vort eget og velsigner os med Kristi iboen. Når Kristus bor i os, er vi rene og fn for synden. Så fuldkommes frelsesplanen i vort liv i al dens herlighed og fylde. Antagelsen af Frelseren bringer fuldkommen fred, fuldkommen kærlighed, fuldkommen vished. Kristi karakters skønhed og vellugt, som åbenbares i vort liv, vidner om, at Gud i sandhed sendte sin Søn til verden for at være dens frelser. . . . ret (279) Åbenbaringen af Guds herlighed i menneskelig skikkelse vil bringe Himmelen så nær til menneskene, at den skønhed, der pryder hjertets inderste, vil kunne ses på alle, i hvem Frelseren bor. Menneskene vil blive grebet af den herlighed, der stråler ud fra den, i hvis hjerte Kristus er, og mange vil derved blive vundet for Gud. Strømme af tak og pris vil flyde tilbage og bringe hæder og ære til den store giver. ret |