8. oktober - det største

(282)  »Hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.«- 1 Joh. 1,7. ret

(282)  Enighed gør stærk. Denne sandhed ønsker Herren altid at se åbenbaret i alle lemmerne på Kristi legeme. Alle skulle være forenede i kærlighed, i ydmyghed, i sindets sagtmodighed. Organiserede i de troendes fællesskab i den hensigt at forene sig og gøre deres indflydelse gældende, skal de arbejde som Kristus arbejdede. De må altid vise hinanden høflighed og respekt. Alle har sin plads og må indordne sig under Helligåndens ledelse. ret

(282)  Menigheden er et kristent fællesskab, hvor hvert enkelt medlem kan få hjælp gennem de andre medlemmers nådegaver og talenter, idet Gud selv påvirker dem, alt efter deres begavelse og dygtighed. Menigheden knyttes sammen med fællesskabets hellige bånd for at hvert medlem kan høste gavn af de andres indflydelse. Alle må være et i kærlighedens og enhedens pagt. De kristelige principper og hele de troendes samfund giver styrke til en harmonisk indsats. Hver enkelt troende kan drage fordel af den forædlende og forvandlende indflydelse fra de andre medlemmer, således at det, den ene mangler, i højere grad findes hos en anden. Medlemmerne må forene sig, så menigheden kan blive et skuespil for verden, for engle og for mennesker. ret

(282)  Medlemskabet går ud på, at det enkelte medlem ønsker at følge i Kristi fodspor, at alle vil tage hans åg på sig, og lære af ham, som er ydmyg og sagtmodig af hjertet. Hvis I gør det, sagde Jesus, så skal I »finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« ret

(282)  De, der bærer Kristi åg, vil trække sammen. De vil opøve sympati og overbærenhed i hellig kappestrid for at vise andre den milde sympati og kærlighed, de selv føler så stort behov for. Den, som føler sig svag og uerfaren, vil, selvom han er svag, finde styrke hos de mere forhåbningsfulde og dem med større erfaring. Selvom han er den mindste af alle, er han dog en sten, der må kunne ses i bygningsværket. Han er et betydningsfuldt medlem af det forenede legeme, forbundet med Kristus, som er hovedet, og Kristi ypperlige karaktertræk udvikles i ham. Derfor skammer Frelseren sig ikke ved at kalde ham for broder. . . . En menighed, adskilt og helt forskellig fra verden, vurderes af Himmelen som det største af alt på denne Jord. . . . Menigheden må være det, som Gud bestemte den til at være: en repræsentant for Guds familie i en anden verden. ret

næste kapitel