9. oktober - sammenhold i menigheden

(283)  »Hele forsamlingen ..., der var kommet til troen, havde et hjerte og en sjæl.«- Ap. G. 4, 32. ret

(283)  Da Helligånden blev udgydt over den unge menighed, havde hele forsamlingen »et hjerte og en sjæl«. Kristi Ånd gjorde dem til et. Dette er frugten af at leve i Kristus. . . . ret

(283)  Vi behøver guddommelig oplysning. Det enkelte individ stræber efter at blive midtpunkt, og ikke førend Gud gør noget for sit folk, forstår de, at sjælens eneste sikkerhed findes i overgivelse til ham. Hans forvandlende nåde, der virker på menneskets hjerte, fører til en enhed, som endnu ikke er realiseret; for alle, der forener sig med Kristus, vil være i harmoni med hinanden. Helligånden skaber sammenhold. ret

(283)  Kristi ypperstepræstelige bøn, som findes i Johannes-Evangeliets syttende kapitel, skulle være menighedens trosbekendelse. Den viser, at uenighed og splittelse vanærer Gud. . . . ret

(283)  Guds Ord giver intet råd og ingen støtte til dem, der mener, at den tredje engels budskab giver grundlag for den opfattelse, at de skal skille sig ud. Dette kan du for evigt slå helt fast, for det er kun vanhellige sind, der tilskynder til adskillelse. Menneskers ordkløveri kan forekomme ret i deres egne øjne, men det er ikke sandhed og retfærdighed. «Thi han er vor fred, han, som gjorde begge parter til et og nedrev det gærde, som skiller, nemlig fjendskabet. . . . og bringe begge parter, forenede i et legeme, forligelse med Gud ved korset.« ret

(283)  Kristus er bindeleddet i den gyldne kæde, der forbinder de troende med Gud. Der må ikke være nogen adskillelse i denne prøvelsens tid. . . . Guds børn danner en helhed i Kristus, hvis kors har den centrale tiltrækningskraft. Alle troende er et i ham. ret

(283)  Somme tider får menneskelige følelser dem til at tage tingene i deres egen hånd, så bygningen bliver disproportional. Derfor benytter Gud forskellige nådegaver for at skabe symmetri. Ikke så meget som en brøkdel af sandheden må forties eller forringes. Gud bliver ikke æret, dersom hele bygningen ikke sammenføjes i ham »og vokser til et helligt tempel i Herren«. Dette er et vigtigt emne, og de, der forstår sandheden for denne tid, må være meget omhyggelige med det, de hører, med den måde de bygger på, og hvordan de oplærer andre. . . . ret

(283)  Når de råd, Kristus har givet, bliver efterfulgt i den sande, kristelige ånd, først da, og kun da, godkender Himmelen menighedens beslutninger, fordi dens medlemmer har Kristi sindelag, og gør det, han ville gøre, dersom han selv havde været her. ret

næste kapitel