15. oktober - dåben

(289)  »Vi blev altså begravet med ham ved dåben til døden, for at, som Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens herlighed, således skal også vi leve et helt nyt liv.«- Rom. 6, 4. ret

(289)  Dåben og Herrens nadver er to grundlæggende støttepiller, hvorpå Kristus har indskrevet den sande Guds navn. ret

(289)  Kristus har gjort dåben til et tegn på indtrædelsen i hans åndelige rige. Han har stillet den som en udtrykkelig betingelse for alle, der ønsker at blive anerkendt som stående under Faderens, Sønnens og Helligåndens myndighed. Inden et menneske kan føle sig hjemme i menigheden, inden det kan gå over tærskelen til Guds åndelige rige, må det stemples med det guddommelige navn: »Herren vor retfærdighed.« ret

(289)  Dåben bekræfter på en meget højtidelig måde forsagelsen af verden. De, som døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens trefoldige navn. . .erklærer offentligt, at de har opgivet at tjene Satan, og at de er blevet medlemmer af den kongelige familie - den himmelske konges børn. De har adlydt befalingen: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, . . . og rør ej noget urent.« På dem opfyldes dette løfte: »Så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« ret

(289)  Kristenlivets principper skal fremholdes tydeligt og klart for dem, der for nylig er kommet til sandheds erkendelse. At kunne fremsige sin trosbekendelse er ikke et bevis på, at man har en levende forbindelse med Kristus. Det er ikke nok at sige: »Jeg tror.« Vi må praktisere det, som sandheden står for. Det er ved at bøje sig for Guds vilje i tale, i opførsel, i karakter, at vi viser, vi har forbindelse med ham. Hver gang nogen siger nej til synden, som er overtrædelse af loven, bringes livet i samklang med loven og leves i fuldkommen lydighed. Dette er Helligåndens gerning. Når vi omhyggeligt studerer Guds ord, vil ordets lys sammen med samvittighedens stemme og Åndens stille røst frembringe en brændende kærlighed til Kristus, der gav sig selv som et fuldkomment offer for at frelse mennesket - både legeme, sjæl og ånd. Kærlighed viser sig ved lydighed. Der vil være en klar og tydelig skillelinje mellem dem, der elsker Gud og holder hans bud, og dem der ikke elsker ham og som ignorerer hans forskrifter. ret

(289)  Trofaste kristne mænd og kvinder skulle have stor interesse i at bringe den, der er overbevist om sandhedsbudskabet, den rette kundskab om retfærdighed i Kristus Jesus. . . . De må ikke forsømme den trofaste, ømme og kærlige undervisning, der er så nødvendig for de nyomvendte unge, og ikke udføre et halvhjertet arbejde. Den allerførste erfaring skulle være af den rette slags. . . . I selskab med dem, som elsker og frygter Gud vil de blive styrket. ret

næste kapitel