16. oktober - sabbatens velsignelser

(290)  »Lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.«- Hebr. 10,25. ret

(290)  Bring Gud jeres dyrebareste gaver på hans hellige dag. Lad ham få sjælens dyrebare liv i hellig tjeneste. . . . ret

(290)  Alle bør føle, at de kan gøre noget for at gøre sabbatsmøderne interessante. Når I samles, bør det ikke blot være en formssag, men for at udveksle tanker, for at fortælle om jeres daglige erfaringer, for at give udtryk for taknemmelighed og for at udtrykke jeres oprigtige ønske om guddommelig oplysning, så I kan komme til at kende Gud og Jesus Kristus, som han har udsendt. At tale sammen om Kristus vil give styrke til livets prøvelser og kampe. Tro aldrig, at I kan være kristne og samtidig isolere jer. Det enkelte menneske udgør en del af menneskehedens store væv, og den enkeltes erfaring vil i høj grad være bestemt af dets omgangskreds. ret

(290)  Hvorfor får vi ikke engang en hundrededel af den velsignelse, vi kunne have fået, når vi samles for at tilbede Gud? Det er nødvendigt, at vor opfattelsesevne bliver skærpet. Det burde gøre os glade at møde hinanden. Hvorfor gløder vore hjerter ikke af kærlighed til Gud, for det vidunderlige håb, han har givet os? ret

(290)  Ved enhver religiøs sammenkomst bør vi have en levendegjort åndelig bevidsthed om, at Gud og hans engle er til stede, og at de samarbejder med alle sande tilbedere. Bed Herren om at tage alt ondt bort fra dit hjerte, når du går ind i det lokale, hvor gudstjenesten holdes. lag kun det, som han kan velsigne, med ind i hans hus. Knæl for Gud i hans tempel og giv ham det, som tilhører ham, det som han har købt med Kristi blod. Bed for taleren eller den, som leder mødet. Bed om at den, som skal fremholde livets ord, må blive et redskab til at bringe en stor velsignelse. Bed alvorligt om selv at få en velsignelse. ret

(290)  Gud vil velsigne alle, som på denne måde bereder sig til hans tjeneste. De vil forstå, hvad det betyder at have Åndens vished, fordi de selv har taget imod Kristus ved tro. ret

(290)  Det sted, hvor gudstjenesten afholdes, er måske meget beskedent, men Gud anerkender det alligevel. Det forekommer som Himmelens port for dem, som tilbeder Gud i ånd og sandhed og i hellig prydelse. De troendes antal er måske ikke stort, men de er meget dyrebare for Gud. Med sandhedens kile er de taget ud af verdens stenbrud som grove sten og bragt ind i Guds værksted for at blive tilhugget og formet. Men selv i denne grove tilstand er de kostelige i Guds øjne. Prøvelsens økse, hammer og mejsel er i en guddommelig kunstners hænder og bliver ikke brugt til at ødelægge med, men til at udføre en fuldkommen polering. ret

næste kapitel