18. oktober - skønhed, der ikke falmer

(292)  »Jeres pryd skal ikke sidde udvendig: håropsætning og guldbehængning og folderige gevandter. Jeres pryd skal være den uforgængelige, hjertets skjulte menneske, den pryd, som skabes af en mild og blid ånd, højt skattet af Gud.«- 1 Pet. 3, 3. 4. Seidelin. ret

(292)  Kristi religion kendetegnes ved naturlig skønhed, dannelse og en ædel renhed, til forskel fra det som er kunstigt og uægte. . . . ret

(292)  Bibelens religion indeholder intet, som kan såre den menneskelige finfølelse. I alle dens regler og betingelser er den så ren som Guds karakter, og så ædel som hans trone. ret

(292)  Verdens forløser har advaret os imod at være stolte over det ydre, men ikke imod naturlig ynde og skønhed. Han pegede på markens skønne blomster og på åkanden, der i uplettet renhed hvilede på søens vand. . . . ret

(292)  Din tilbøjelighed til at klæde dig efter moden, med fremvisning af kniplinger, guld og kunstgenstande, anbefaler ikke din religion eller den sandhed, du bekender dig til. . . . Diskret, enkel og ukunstlet påklædning anbefales. Den mest effektive måde til at lade dit lys skinne, vil være en enkel påklædning og fremtræden. Bekend åbenlyst for alle, at du har en sund indstilling til dette liv i forhold til det, som angår evigheden. ret

(292)  Nu har du en gylden anledning til at danne en ren og hellig karakter for Himmelen. Du har ikke råd til at anvende disse dyrebare stunder til at pryde det ydre på bekostning af din indre skønhed. . . . ret

(292)  Gud, som skabte alting smukt og godt, til en hvile for øjet, elsker skønhed. Han lader dig ikke være uvidende om, hvordan han vurderer sand skønhed. En ydmyg og stille ånd er efter hans vurdering et smykke af høj karat. Skal vi så ikke oprigtigt søge at opnå det, som Gud værdsætter højere end en kostbar garderobe, perler og guld? Den indre skønhed, ydmyghedens ynde, og et sind, som harmonerer med de himmelske engles, vil ikke forringe karakterens sande værdighed eller fratage dig din ynde her i denne verden. ret

(292)  En religion, som er ren og uforfalsket, vil altid forædle den som er i besiddelse af den. Den sande kristne viser til stadighed en udpræget glæde, en hellig, fast tillid til Gud og en overgivelse til hans forudseenhed, som forfrisker hele tilværelsen. Den kristne ser Guds kærlighed og velvilje gennem den overflødige gavmildhed, han er genstand for. Naturens skønhed er værd at betragte, og når vi fordyber os i den, går tanken videre til skønhedens ophav. Alle Guds gerninger taler til vore sanser, fremhæver hans magt og ophøjer hans visdom. Hver eneste skabt ting har i sig en charme, som har interesse for Guds børn og som højner deres smag med hensyn til disse kostelige beviser på Guds kærlighed, og de har langt større værdi end noget kunstværk kreeret ved hjælp af menneskets dygtighed. ret

næste kapitel