19. oktober - roden og frugten

(293)  »Hvis I troede Moses, ville I tro mig; thi om mig har han skrevet.«- Joh. 5, 46. ret

(293)  Guds ord omfatter både Det gamle og Det nye testamentes skrifter. Den ene del er ikke fuldkommen uden den anden. Kristus erklærede, at sandhederne i Det gamle Testamente er lige så værdifulde som dem, der findes i Det nye. Kristus var lige så meget menneskets forløser ved verdens begyndelse, som han er det i dag. Før han klædte sin guddommelighed i menneskeskikkelse og kom til denne verden, blev evangeliet forkyndt af Adam, Set, Enok, Metusalem og Noa. Abraham i Kana'an og Lot i Sodoma fremholdt det, og fra slægt til slægt forkyndte trofaste Guds tjenere budskabet om den kommende frelser. . . . ret

(293)  Apostlene skulle drage ud og være vidner om Kristi liv, død og midler gerning, som profeterne havde forudsagt. De skulle tale om Kristi fornedrelse, renhed og hellighed og hans uendelige kærlighed, og for at de skulle kunne forkynde evangeliet i hele dets fylde, måtte de fremholde Frelseren, ikke blot som han var åbenbaret i sit liv og sin undervisning, men som han var beskrevet af profeterne i Det gamle testamente og billedligt fremstillet i offertjenesten. . . . ret

(293)  I enhver tidsalder bliver der fremholdt nye sandheder, et budskab fra Gud til den dalevende slægt. De gamle sandheder er alle af stor betydning; nye sandheder er ikke uafhængige af de gamle, men de klarlægger dem. Det er kun, når vi forstår de gamle sandheder, at vi kan fatte de nye. Da Kristus ønskede at åbenbare sandheden om sin opstandelse for sine disciple, begyndte han »fra Moses og alle profeterne« og udlagde »for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham«.27 Men det er lyset, der skinner, når sandheden forklares på ny, som kaster glans over de gamle. Den, der forkaster eller tilsidesætter de nye, ejer i virkeligheden ikke de gamle. For ham vil de miste deres livgivende kraft og blive en formssag. ret

(293)  Der er dem, som foregiver at tro på og undervise i Det gamle Testamentes sandheder, medens de forkaster dem i Det nye. Men ved at nægte at godtage Kristi undervisning, viser de i virkeligheden, at de ikke tror det, som patriarkerne og profeterne har sagt. . . . ret

(293)  Forkaster de Det gamle Testamente, forkaster de også Det nye, for de er hver for sig en del af et uadskilleligt hele. Intet menneske kan fremholde Guds lov på rette måde uden evangeliet, eller evangeliet uden loven. Loven indeholder evangeliet, og evangeliet klarlægger loven. Loven er roden, evangeliet er de vellugtende blomster og de velsmagende frugter, den bærer. ret

(293)  Det gamle Testamente kaster lys over Det nye, og Det nye over Det gamle. De er begge en åbenbaring af Guds herlighed i Kristus. De fremholder begge sandheder, som stadig vil få ny og dyb betydning for den alvorlige gransker. ret

næste kapitel