27. oktober - altid et vidne i menigheden

(301)  »Ansigt til ansigt talede Herren med eder på bjerget ud fra ilden.«- 5 Mos. 5, 4. ret

(301)  Gud har aldrig svigtet sin menighed eller overladt den til sig selv. Selv under fordømmelse og prøvelser, modstand og forfølgelse midt i det moralske mørke, den har måttet gennemgå, har Gud altid haft handlingens mænd, der var rede til at tage ansvaret for at føre hans værk fremad og opad. Han åbenbarede sin sandhed for folket ved patriarker og profeter. Det var Kristus, der underviste sit folk i gammel tid, såvel som da han var Menneskesønnen. Han skjulte ofte sin herlighed i en menneskelig skikkelse, når han viste sig for sit folk og talte med dem ansigt til ansigt, som den ene ven med den anden. Som deres usynlige leder fulgte han dem indhyllet i ild- og skystøtten, men han talte til dem ved Moses. Profeterne, som Gud havde udvalgt til en speciel opgave og til at formidle et specielt budskab, hørte Guds røst. Han sendte dem gang på gang med det samme budskab. Han sendte dem med bud, og lagde dem ord i munden, som folket ikke ønskede at høre. Han forsikrede dem om, at Helligånden ville give dem mund og mæle. Han, der kender hjertet, ville give dem ord, som kunne nå helt ind til folkets bevidsthed. . . . ret

(301)  Der vil aldrig komme et tidspunkt i menighedens historie, da Guds tjener kan folde sine hænder, slappe af og sige: »Fred og ingen fare.« Da er det, at undergangen pludselig kommer. Selvom det ser ud, som om der er fremgang, og at alt er i bedste velgående, er Satan lysvågen og han har stadig sammen med sine onde engle undersøgelser og rådslagninger i gang om nye angrebsmetoder, som kan give positive resultater. Fra Satans side bliver kampen mere og mere voldsom, fordi han er besjælet af et grusomt had. Når Guds folk går fremad med hellig, uimodståelig kraft og løfter Kristi retfærdigheds banner i menigheden, presset fremad af en uimodståelig magt, som udgår fra Guds trone, vil den store strid blive udkæmpet med stadigt hårdere midler. Standpunkt vil blive stillet over for standpunkt, mening mod mening, principper af himmelsk oprindelse mod Satans principper. De forskellige sandhedspunkter vil altid være i modstrid med vildfarelsen, som optræder i flere og flere variationer, og som, hvis det var muligt, ville føre selv de udvalgte vild. ret

(301)  Vi må med alvor tage fat på vor gerning. Vi skal ikke fægte i luften. ret

(301)  Præsteembedet, talerstolen og trykkerivirksomheden kræver mænd som, Kaleb, der tør vove og virke, mænd som kun har et for øje, nemlig at skelne mellem sandhed og vildfarelse, og hvis ører er indstillet på at opfange de ord, som den trofaste vægter taler. ret

(301)  Verden behøver beviser på rigtig kristendom. ret

næste kapitel