30. oktober - kun i Guds kraft

(304)  »Jeg kender ham, som jeg har sat min lid til, og jeg er vis på, at han har magt til at bevare den skat, som blev mig betroet.«- 2 Tim. 1, 12. ret

(304)  For nogle af de vidner, som overværede hans (Paulus') martyrdød, var hans tilgivende ånd overfor hans bødler, og hans tillid til Kristus lige til det sidste, »en duft af liv til liv.« . . . ret

(304)  Til sin sidste stund var Paulus selvet vidne om sandheden i disse ord til korinterne: »Gud, som sagde: 'Af mørke skal lys skinne frem, blev selvet skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart. Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft må være fra Gud og ikke fra os selv. På alle måder er vi hårdt trængte, men ikke indestængte, tvivlrådige, men ikke fortvivlede, forfulgte men ikke forladte, slået til jorden, men ikke slået ihjel. Altid bærer vi Jesu dødslideise med os på vort legeme, for at også Jesu liv må blive åbenbaret i vort legeme.«43 Paulus stolede ikke på sig selv, men på hjælp og bistand fra Guddomsånden, som fyldte hans sjæl og bøjede enhver tanke under Kristi vilje. Profeten siger: »Du vil bevare den i fuldkommen fred, hvis sjæl hviler i dig: fordi han stoler på dig.« Den himmelske fred, der lyste fra Paulus' ansigt, vandt mange sjæle for evangeliet. ret

(304)  Paulus bragte en himmelsk atmosfære med sig. Påvirkningen af hans forening med Kristus var mærkbar for alle, der kom i forbindelse med ham. Det, at hans eget liv var et vidnesbyrd om den sandhed, han prædikede, gav hans forkyndelse en overbevisende kraft. Heri ligger sandhedens styrke. Et helligt livs utilstræbte, ubevidste indflydelse er den mest overbevisende prædiken, som kan holdes til kristendommens fordel. Selv uigendrivelige argumenter vil måske kun vække modstand, men et gudfrygtigt eksempel har en kraft, som det er umuligt helt at modstå. . . . Paulus gjorde alt for at styrke og opmuntre de få kristne, der ledsagede ham til henrettelsesstedet ved at gentage de løfter, der var givet til dem, der bliver forfulgt for retfærdigheds skyld. Han forsikrede dem om, at intet af alt det, Herren havde forudsagt angående sine forfulgte ogtrofaste børn, ville slå fejl. . . . Prøveisens og lideisens nat måtte snart vige for et glædeligt morgengry, der skulle indvarsle en fredfyldt og fuldkommen dag. ret

(304)  Når apostlen vendte sit blik mod det hinsidige, var det ikke med uvished eller frygt, men med et frydefuldt håb og en utålmodig forventning. ret

(304)  Frikøbt ved Kristi offer, renset fra synd ved hans blod og iklædt hans retfærdighed bevidner Paulus, at hans sjæl er dyrebar i Forløserens øjne. ret

næste kapitel