31. januar - Omsluttet af Guds kærlighed

(31)  »Og vandre i kærlighed, ligesom også Kristus elskede jer og gav sig selv hen for os som en gave og et offer, 'en liflig duft' for Gud.«- Ef. 5,2. ret

(31)  Denne verden, som Satan havde gjort krav på og hersket over med et grusomt tyranni, har Guds Søn ved en eneste vældig og heltemodig bedrift indesluttet i sin kærlighed og på ny knyttet til Jehovas trone. Keruber og serafer og de utallige hærskarer i alle de syndfrie verdener sang lovsange til Gud og Lammet, da denne sejr var sikret. De frydede sig over, at vejen til frelsen var åbnet for den faldne slægt, og at Jorden ville blive genløst fra syndens forbandelse. Hvor meget mere burde ikke de fryde sig, som er genstand for en så vidunderlig kærlighed! ret

(31)   Hvordan kan vi nogen sinde være i tvivl eller uvished og mene, at vi er faderløse? Det var for deres skyld, som havde overtrådt loven, at Jesus påtog sig menneskelig natur. Han blev os lig, for at vi kunne have evig fred og forvisning. . . . ret

(31)  Det allerførste skridt, vi må tage for at nærme os Gud, er at erkende og tro på den kærlighed, som han har til os. Det er ved hans kærligheds dragende kraft, vi ledes til at komme til ham. ret

(31)   Erkendelsen af Guds kærlighed bevirker, at vi giver afkald på egenkærligheden. Ved at kalde Gud vor Fader anerkender vi alle hans børn som vore brødre. Vi udgør alle sammen en del af menneskehedens store organisme; vi er alle medlemmer af en familie. I vore bønner bør vi indbefatte vor næste såvel som os selv. Ingen beder på den rette måde, hvis han blot søger velsignelse for sig selv. ret

(31)  Jesus sagde, at den uendelige Gud har givet os den forret at kunne træde frem for ham ved at benytte navnet Fader. Forsøg at fatte alt, hvad dette indbefatter. Ingen jordisk far eller mor har nogen sinde talt så indtrængende til sit fejlende barn, som vor Skaber taler til overtræderen. Ingen kærlig, menneskelig interesse har nogen sinde fulgt den ubodfærdige med så indtrængende og nænsomme indbydelser. Gud bor i hver hytte. Han hører hvert ord, som bliver sagt, hører hver bøn, der opsendes, kender hver enkelts sorger og skuffelser, og giver agt på den måde, hvorpå far, mor, søster, ven og nabo bliver behandlet. Han sørger for vore behov, og hans kærlighed, barmhjertighed og nåde tilflyder os uafbrudt for at skaffe os, hvad vi behøver. ret

(31)   Ved at kalde Gud vor Fader, erkender vi, at vi er hans børn, som ledes frem i hans visdom og er lydige i alt, fordi vi ved, at hans kærlighed er uforanderlig. Vi vil godkende hans planer for vort liv. Som Guds børn er det vort højeste ønske at ære ham, hans karakter, hans familie og hans gerning. Vi glæder os over at anerkende og ære vort forhold til vor himmelske Fader og til hvert medlem af hans familie. Det er vor glæde at udføre en hvilken som helst gerning, hvor ringe den end er, som vil tjene til hans ære og til vor næstes vel. ret

næste kapitel