5. november - vor ufejlbare dommer

(310)  »Kend din faders Gud og tjen ham med et helt hjerte og en villig sjæl thi Herren ransager alle hjerter og kender alt, hvad der rører sig i deres tanker.«- 1 Krøn. 28, 9. ret

(310)  Herren er nøjeregnende og ufejlbar i sin opfattelse. Han forstår menneskets tankegang og ved, hvordan de mennesker, han har skabt, vil handle. Han har kendskab til, hvordan de vil blive påvirket af det, de møder, og hvordan de vil reagere på hver eneste fristelse og i enhver situation. »Thi for Herrens øjne er menneskets veje, grant følger han alle dets spor.« »Alle vegne er Herrens øjne.« »Thi han skuer til Jordens ender, alt under himmelen ser han.« »Herren ransager alle hjerter og kender alt, hvad der rører sig i deres tanker.«5 ret

(310)  Han kender alt det, der opstår i vort sind, hver eneste tanke. . . . Gud har medlidenhed med de stakkels mennesker, der bedrager sig selv og træder på hans sandhed. Lad hveden og rajgræsset vokse sammen indtil høsten. Du kan ynkes over og beklage den åndelige blindhed hos de mennesker, som er under Satans herredømme, men hold din egen vrede og forbitrelse under kontrol og lad være med at fordømme dem. Lad Gud tage sig af dem, der foragter hans sandhed. Du har hverken ret eller frihed til at dømme andre. Moses fik ikke lov til at domfælde det oprørske Israel. . . . ret

(310)  Guds tjenere må hele tiden affinde sig med at blive beskyldt for at forstyrre Israel, men de har ikke lov til at give deres anklagere ret. Lad være med at komme sammen med spottere, sæt dig ikke i spotteres lag og hold dig på afstand af dem, som benytter din tilstedeværelse til at fremføre ydmygende påstande og foragte din tro. Du skal ikke strides med disse mennesker. Du har ikke kun med mennesker at gøre, men med Satan og hans synagoge. Når du er tvunget til at møde dem, skal du tænke på Frelserens ord: »Jeg sender jer som lam midt iblandt ulve.« Stol på Herren. Han vil dække dig med en guddommelig rustning, og hans Helligånd vil virke på dit sind og hjerte, så din stemme ikke lyder som de tudende ulves. ret

(310)  Vi må aldrig glemme, at vi er Kristi repræsentanter. Vi må ikke anvende kødelige våben, når vantro og vildfarne mennesker kommer til os. . . . Ikke et eneste uvenligt eller uhøfligt ord må gå over vore læber eller skrives med vor pen, hverken i forsvar eller angreb. Bliver vi hånet, må vi ikke svare igen med hån. »Dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.« ret

næste kapitel