10. november - indskrevet i himmelens bøger

(315)  »Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge, men I er de helliges medborgere.«- Ef. 2, 19. ret

(315)  Det er ikke sikkert, at de mennesker, der lever Gud nær, opnår velstand i dette liv. De vil ofte blive udsat for prøvelser og trængsler. Josef blev bagtalt og forfulgt, fordi han bevarede sin dyd og ærlighed. Guds udvalgte tjener David blev jaget som et rovdyr af sine onde fjender. Daniel blev kastet i løvekulen, fordi han var trofast og urokkelig i sit forhold til Gud. Alle de timelige ejendele blev taget fra Job, og han gennemgik så store legemlige lidelser, at hans venner og familie fik afsky for ham. Til trods herfor bevarede han sin ærlighed og trofasthed mod Gud. Da Jeremias talte de ord, Gud lagde ham i munden, blev kongen og fyrsterne sårasende over hans klare vidnesbyrd, at de kastede ham ned i en afskyelig cisterne. Stefanus blev stenet, fordi han forkyndte Kristus og ham korsfæstet. Paulus blev fængslet, pisket, stenet og til sidst slået ihjel, fordi han var en trofast budbringer, som bragte evangeliet til hedningerne. Den elskede Johannes blev forvist til øen Patmos »for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld«. ret

(315)  Disse eksempler på, at mennesker har fået guddommelig styrke til at holde ud, er et vidnesbyrd for verden om Guds løfters pålidelighed, om hans vedvarende tilstedeværelse og bevarende nåde. Når verden betragter disse ydmyge mænd, kan den ikke se, hvilken moralsk værdi de har i Guds øjne. Det er en troshandling at hvile stille i Gud i den mørkeste stund, - uden hensyn til hvor meget man bliver stillet på prøve, og hvor heftigt stormen raser, - og så føle, at det er Gud, der står ved roret. Kun troen kan løfte blikket op over det timelige og vurdere de evige rigdomme. ret

(315)  Den mægtige hærfører erobrer lande og ryster hærene i halvdelen af verden, men han dør skuffet og landflygtig. Filosoffen rejser i tankerne igennem universet. Overalt ser han vidnesbyrd om Guds magt og glæder sig over den harmoni, der findes. Men i disse utrolige underværker ser han måske ikke den hånd, der skabte det hele. »Den, som lever i herlighed, men uden forstand, han er som dyrene, der forgår.« Guds fjender, kan ikke gøre sig håb om herlig udødelighed i en lys fremtid. Men trosheltene har fået løfte om en arv, som er mere værdifuld end jordiske rigdomme, - en arv, der vil tilfredsstille sjælens længsler. De kan være ukendte og uden anerkendelse i denne verden, men de er indskrevet som borgere i Himmelens bøger. En storslået hæder og en vedvarende, evig herlighed er den belønning, som de mennesker får, som Gud har gjort til arvinger af alting. ret

næste kapitel