11. november - den himmelske helligdom

(316)  »Vi har en sådan ypperstepræst, der har taget sæde på højre side af Majestætens trone i Himlene som tjener ved helligdommen, det sande tabernakel, som Herren selv og ikke et menneske har rejst.«- Hebr. 8, 1. 2. ret

(316)  Guds folk bør have en klar forståelse af helligdommen og den undersøgende retshandling. Alle bør have personligt kendskab til deres store ypperstepræsts stilling og gerning. Hvis de ikke har det, kan de umuligt udvise den tro, som er absolut nødvendig i denne tid, eller udfylde den plads, som Gud ønsker, at de skal udfylde. Hvert eneste menneske har en sjæl at frelse eller miste. Hvert menneske har en sag til behandling ved Guds domstol. Alle skal stilles ansigt til ansigt med den store dommer. ret

(316)  Helligdommen i Himmelen er selve midtpunktet for Kristi tjeneste til bedste for menneskene. Den angår hver eneste sjæl, som lever på Jorden. Den giver indblik i forløsningsplanen, fører os ned til selve tidens afslutning og viser os den sejrrige udgang af kampen mellem retfærdigheden og synden. Det er af den største betydning, at alle sætter sig grundigt ind i disse spørgsmål, så de kan svare enhver, der beder dem gøre rede for det håb, som de har. ret

(316)  Kristi midlergerning for menneskene i den himmelske helligdom har lige så stor betydning for frelsesplanen som hans død på korset. Ved sin død begyndte han det værk, som han for til Himmelen for at fuldende efter sin opstandelse. Vi må ved tro gå ind bag forhænget, »hvor Jesus gik ind som forløber for os«. Der tilbagekastes lyset fra Golgatas kors, og der kan vi få en klarere forståelse af forløsningens hemmeligheder. Menneskets frelse har kostet Himmelen uendelig meget. Det offer, som er bragt, opfylder Guds overtrådte lovs mest vidtrækkende krav. Jesus har banet vej til Faderens trone, og takket være hans midlertjeneste kan alle de, der kommer til ham i tro, få deres oprigtige ønsker forelagt Gud. ret

(316)  »At dølge sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den, finder man nåde.« Hvis de mennesker, som skjuler og undskylder deres synder, kunne se, hvorledes Satan jubler over dem, hvorledes han håner Kristus og de hellige engle på grund af deres vandel, ville de hurtigst muligt bekende deres synder og aflægge dem. Satan bestræber sig på at skaffe sig kontrol over hele sindet ved hj ælp af menneskets karaktermangler, og han ved, at det vil lykkes ham, hvis man hæger om disse mangler. Derfor søger han ustandselig at få Kristi efterfølgere til at tro på den skæbnesvangre, bestikkende usandhed, at det er umuligt for dem at sejre. Men Jesus henviser til sine sårede hænder og sit brudte legeme. . . . Derfor bør ingen mene, at deres fejl ikke kan rettes. Gud vil give dem tro og nåde til at overvinde dem. ret

næste kapitel