14. november - forsoningen er grundlaget for vor fred

(319)  »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som. verden giver. Jeres hjerteforfærdes ikke og være ikke modløst!«- Joh. 14,27. ret

(319)  Jesus siger: »Min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst.« Den store Lærer taler om en fred, der er større og mere indholdsrig, end vi har forestillet os. Kristus er rede til at gøre store ting for os, til at genoprette vor natur ved at give os del i hans guddommelige natur. Han venter på at kunne knytte vort hjerte til sit hjerte, som er fyldt med evig kærlighed, så vi kan blive helt forligt med Gud. Det er vor forret at forstå, at Gud elsker os, som han elsker sin Søn. Når vi tror på Kristus som vor personlige frelser, ejer vi Kristi fred. Den forligelse, som er tilvejebragt til os ved Kristi forsoning, er grundlaget for vor fred. Tungsindige tanker er ikke et bevis på, at Guds løfter er uden virkning. Du tænker på dine følelser, og fordi alt ikke ser lyst ud, begynder du at iføre din sjæl en sørgedragt. Du ser ind i dig selv og tror, at Gud er ved at forlade dig. Men du skal se hen til Kristus. I mig, siger Kristus, skal I have fred. Når vi har forbindelse med vor frelser, er vi på fredelig grund. ret

(319)  Satan vil dræbe os, men Kristus vil genrejse os. Vi må til stadighed øve tro og tillid til Gud, uanset vore følelser. Esajas siger: »Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud!« Du kan sige sammen med salmisten: »Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din kæp og din staver min trøst. I mine fjenders påsyn dækker du bord for mig, du salver mit hoved med olie, mit, ret

(319)  bæger flyder over. Kun godhed og miskundhed følger mig alle mine dage, og i Herrens hus skal jeg bo gennem lange tider.« »Tro på Herren eders Gud, og I skal blive boende, tro på hans profeter, og lykken skal følge eder! Og efter at have rådført sig med folket opstillede han sangere til med ordene: 'Lov Herren, thi hans miskundhed varer evindelig!' at lovprise Herren i helligt skrud, medens de drog frem foran de væbnede. Og i samme stund de begyndte med jubelråb og lovsang, lod Herren et baghold komme over ammonitterne, moabitterne og dem fra Se'irs bjerge, der rykkede frem mod Juda, så de blev slået.« Thmk over, at Herren har givet sin enbårne Søn, »for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« ret

næste kapitel