16. november - døm ikke

(321)  »Døm ikke, for at I ikke skal dømmes; thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes, og det må_ I måler med, med det skal I selv få tilmålt.«- Matt. 7, 1. 2. ret

(321)   "Jeg forstår, hvordan fjenden virker, og jeg ønsker at sige til ethvert menneske: »Døm ikke, for at I ikke skal dømmes; thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes, og det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt.« Der er tilfælde, hvor vi må tage et afgjort standpunkt, men når du ophøjer Herren, bør du forvisse dig om, at du ikke fordømmer og anklager andre. Alle helvedes magter ville fryde sig, hvis vort folk blev splittet. ret

(321)  Vejen er ved at blive banet til strid og splittelse. Der er stor fare for, at nogle vil blive drevet ud i vantro. Beslut dig til at redde disse faretruede sjæle. Det er med sorg, den største hjertesorg, at jeg konstaterer, at de ikke forstår deres indstilling. . . . ret

(321)  Der er en ting, I kan gøre. Sørg for, at I selv er fuldstændig omvendt. Jeres hjerte trænger til omvendelse. Enden nærmer sig. Tiden er kort. Bed indtrængende til Gud. Gør kongens vej rede. Opløft det hængende banner, hvorpå der står skrevet: »Guds bud og Jesu tro«. Idet I går frem skridt for skridt, skal I sige: Her er de, »der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus«. ret

(321)  Moses sagde: »Se, jeg har lært eder anordninger og lovbud, således som Herren min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det land, I skal ind og tage i besiddelse; hold dem og følg dem! Thi det skal være eders visdom og eders kløgt i de andre folks øjne. Når de hører om alle disse anordninger, skal de sige: 'Sandelig, det er et viist og klogt folk. . . . Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage vare på dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne øjne har set, og at det ikke viger fra dit hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle dine sønner og dine sønners sønner derom.«. ret

(321)  Frelseren har tydeligt sagt: »Den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes«. . . . Hvem kan stå frem for Gud og påstå, at han har en fejlfri karakter, og at han lever ulasteligt? Hvor tør nogen så stå frem og kritisere og fordømme sine brødre? De mennesker, der selv håber på frelsen ved Kristi fortjeneste alene, og som selv må bede om tilgivelse ved hans blods fortjeneste, står under den allerstørste forpligtelse til at vise kærlighed, medlidenhed og tilgivelse over for andre syndere. . . . ret

(321)  Når du fordømmer _dre, fordømmer Herren dig. . . . Måtte Herren påvirke de enkelte menighedsmedlemmers hjerte, til hans i""orvandlende nåde åbenbares i liv og karakter. Når I så samles, er det ikke for at kritisere hinanden, men for at tale om Jesus og hans kærlighed." ret

næste kapitel