17. november - den eneste sande målestok for karakteren

(322)  »Hvorfor ser du splinten i din broders øje?«- Matt. 7, 3. ret

(322)  Selv den kendelse: »Du dømmer nok, men handler selv på samme vis,« udtrykker ikke, hvor stor en synd den begår, der fordrister sig til at kritisere og fordømme sin broder. Jesus sagde: »Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til?« ret

(322)  Frelserens ord skildrer en, som er hurtig til at se en skavank hos andre. Når han mener, at han har opdaget en brist i den pågældendes karakter eller vandel, er han overmåde nidkær i forsøget på at påpege den; men Jesus erklærer, at i sammenligning med den fejl, kritikken gælder, er netop det karaktertræk, som udvikles ved denne ukristelige gerning, at ligne ved en bjælke jævnført med en splint. Det er vedkommendes egen mangel på overbærenhedens og kærlighedens ånd, der leder ham til at gøre et støvgran til et stort bjerg. De, der aldrig har erfaret bodfærdighed ved en fuld overgivelse til Kristus, lægger ikke frelser kærlighedens blødgørende indflydelse for dagen i deres liv. De bibringer andre et forkert indtryk af evangeliets milde, venlige ånd og sårer dyrebare sjæle, for hvem Kristus døde. . . . ret

(322)  Kristus er det eneste sande karakterens mønster, og den, der stiller sig selv op som et mønster for andre, stiller sig i Kristi sted. Faderen har »overladt Sønnen« »al dom«, og enhver, som drister sig til at dømme andres bevæggrunde, tilraner sig yderligere Guds Søn rettighed. Disse selvbestaltede dommere og kritikere stiller sig på antikristens side, »han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han tager sæde i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud«. ret

(322)  Den synd, som leder til de ulykkeligste følger, er den kolde, kritiske, uforsonlige ånd, der kendetegner farisæismen. Når den religiøse erfaring er blottet for kærlighed, er Jesus ikke med; hans nærværelses solskin er ikke der. . . . Der kan måske findes en vidunderlig evne til at opdage brist hos andre; men til enhver, som hengiver sig til denne ånd, siger Jesus: »Hykler! tag først bjælken ud af dit eget øje.« ret

(322)  Først når du føler, at du kunne opfordre din egen selv-værdighed og endog give dit liv for at frelse en vildfarende broder - først da har du taget bjælken ud af dit eget øje, således at du er skikket til at hjælpe din broder. Da kan du gå til ham, og da kan du røre hans hjerte. . . . En lemfældig ånd og en mild, vindende optræden kan frelse den fejlende og skjule en mangfoldighed af synder. Kristus åbenbaret i din karakter vil have en forvandlende indflydelse på alle, du kommer i berøring med. Lad I_.ristus daglig komme til syne i dig, så vil han gennem dig åbenbare sit ords skabende kraft - en mild og overbevisende men dog mægtig indflydelse til at genskabe andre sjæle efter Herrens, vor Guds, skønne billede. ret

næste kapitel