21. november - trofaste mødre bliver æret i dommen

(326)  »Om denne dreng badjeg, og Herren gav mig, hvadjeg bad ham om. Derfor vil jeg også overlade ham til Herren; hele sit liv skal han være overladt til Herren.«- 1 Sam. 1,27.28. ret

(326)  Hanna ventede ikke med at opfylde sit løfte om at overlade sig barn til Herren, til hun kunne aflevere ham i tabernaklet. Lige fra det øjeblik, han kunne begynde at fatte, lærte hun det lille barn at elske og ære Gud og at betragte sig som Herrens ejendom. Hun benyttede alle de ting, han var fortrolig med i sine omgivelser, til at henlede hans opmærksomhed på Skaberen. ret

(326)  Den trofaste moders omsorg ophørte ikke, da hun havde skilt sig af med sit barn. Hun blev ved med at bede for ham. . . . ret

(326)  Jeg ville ønske, at hver eneste moder kunne forstå, hvilke store forpligtelser hun har, og hvor store ansvar der hviler på hende, og hvor rigt hendes trofasthed vil blive belønnet. Den indflydelse, moderen daglig har påsine børn, forbereder dem enten til evigt liv eller evig død. Hun øver større indflydelsei hjemmet end prædikanten på prædikestolen, ja, mere end kongen på sin trone. På Guds dag vil det blive åbenbaret, hvor meget verden kan takke gudfrygtige mødre for mænd, som har været urokkelige forkæmpere for sandhed og reformer - mænd, som ikke har været bange for at udrette noget og vove noget, og som ikke har vaklet under prøvelser og fristelser; mænd, som varetog sandhedens ophøjede og hellige interesser og tog mere hensyn til Guds ære end verdslig hæder eller selve livet. ret

(326)  Når retten bliver sat og bøgerne lukket op, og den store dommer udtaler ordene »vel gjort«, og udødelighedens herlige krone bliver sat på sej rvinderens hoved, vil mange løfte deres krone, mens hele universet ser det, og pege på deres moder og sige: »Jeg kan takke hende for alt, hvad jeg er, ved Guds nåde. Hendes vejledning og hendes bønner er blevet velsignet, så at jeg er blevet frelst for evigt.« . . . ret

(326)  Gud har bestemt, at retskaffenhed skal være grundlaget for lykke både blandt nationerne og i familierne og hos det enkelte menneske. . . . ret

(326)  Ethvert ungt menneske afgør, hvordan dets levnedsløb skal blive, ved hjælp af de tanker og følelser, som det opelsker tidligt i livet. Korrekte, retskafne og mandige vaner, som dannes i ungdomstiden, vil blive en del af karakteren og vil som oftest komme til at bestemme den retning, som det pågældende menneske vil gå i gennem livet. De kan selv vælge, om de vil være lastefulde eller retskafne. . . . ret

(326)  De unge mænd, som lever i dag, kan blive lige så dyrebare i Herrens øjne, som Samuel var. Deres navn kan blive nedskrevet i livets bog, og universets konge og englenes hærskare kan se på dem med glæde. Hvis de unge trofast holder fast ved deres kristne retskaffenhed, kan de Jigesom den ædle Luther øve stor indflydelse i reformarbejdet. Der er brug for sådanne mænd i vor tid. Gud har en stilling og et arbejde til hver eneste af dem.« ret

næste kapitel