22. november - du må selv vælge Kristus

(327)  »Vælg i dag, hvem I vil tjene.«- Jos. 24, 15. ret

(327)  Gud benytter forskellige midler til at frelse mennesker. Han taler til dem gennem sit ord og sine prædikanter, og ved Helligånden sender han advarsler, irettesættelser og vejledning. Disse midler anvendes for at oplyse folk og vise dem deres pligt og deres synder og de velsignelser, de kan opnå; de vækker bevidstheden om deres åndelige mangler, så de kan gå til Kristus og opnå den nødvendige nåde hos ham. Men mange vælger at gå deres egne veje i stedet for Guds vej. De er ikke forligt med Gud, og kan ikke blive det, før selvet er korsfæstet, og Kristus ved troen bor i deres hjerte. ret

(327)  Enten støder mennesket Kristus fra sig ved at nægte at blive præget af hans ånd og følge hans eksempel, eller også oprettes der en personlig forbindelse med Kristus ved selvfornægtelse, tro og lydighed. Hver enkelt må selv tage stilling til Kristus, fordi han valgte os først. Dette fællesskab med Kristus skal oprettes af dem, der af naturen nærer fjendskab til ham. Det stolte hjerte skal blive fuldkommen afhængigt af ham. Det kræver et nært samarbejde, som mange bekendende kristne ikke kender noget til. De tager formelt imod Kristus, men ikke som hjertets eneste hersker. ret

(327)  Nogle føler, at de har behov for forsoningen, og når de bliver klar over det, og de ønsker at få et nyt hjerte, begynder kampen. Men mange viger uden om den nødvendige indsats, eller de vender helt om, fordi de ikke vil give afkald på deres egen vilje eller det, de har kastet al deres kærlighed på eller stræber efter. Men dette er en kamp, der må udkæmpes i ethvert hjerte, der er virkelig omvendt. Vi skal kæmpe imod indre og ydre fristelser. Vi skal sejre over selvet, korsfæste følelserne og lidenskaberne. Først da kan sjælen forenes med Kristus. Ligesom den tørre og tilsyneladende livløse gren indpodes i det levende træ, kan vi blive levende grene på Det sande Vintræ. Og den frugt, som Kristus bar, bæres nu af alle hans efterfølgere. Når dette nære forhold er oprettet, kan det kun bevares ved en stadig, oprigtig og krævende indsats. Kristus benytter sin magt til at bevare og vogte dette hellige forhold, og den afhængige, hjælpeløse synder må gøre sin del med utrættelig virkelyst. . . . ret

(327)  Enhver kristen må stadig stå på vagt og bevogte enhver indgang til sjælen, hvor Satan kan få adgang. Han må bede om guddommelig hjælp og samtidig resolut modstå enhver tendens til at synde. Ved mod, tro og anstrengende arbejde kan han sejre. Men han må huske på, at for at han kan sejre, må Kristus bo i ham og han i Kristus. . . . Det er kun, når vi har denne personlige forbindelse med Kristus, og når vi har samfund med ham hver dag og hver time, at vi kan bære Helligåndens frugter. ret

næste kapitel