2. februar - Verdens skabelse

(33)  »I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.«- 1 Mos. 1;1. ret

(33)  Da Jorden kom fra Skaberens hånd, var den overmåde smuk. Dens overflade vekslede med bjerge, høje og sletter, og her og der fandtes herlige floder og skønne søer; men højene og bjergene var ikke stejle og forrevne med svimlende afgrunde og dybe kløfter som nu. De skarpe, forrevne kanter på J ordens klippeformationer var skjult under frugtbar muld, der overalt frembragte et overdådigt grønt tæppe. Der var ingen afskyelige sumpe eller øde ørkener. Yndefulde buske og dejlige blomster mødte øjet, hvorhen man vendte sig. Bakketoppene var kronet med træer, der var mere majestætiske end dem, der findes nu. Luften var ikke forurenet af giftige gasarter, men var ren og sund. Hele landskabet var langt smukkere end den skønneste slotspark. Engleskaren så med fryd på hele sceneriet og glædede sig over Guds vidunderlige værk. ret

(33)  Efter at Jorden og dyrene var skabt, udførte Faderen og Sønnen den plan, de havde lagt før Satans fald, om at skabe mennesket i deres eget billede. De arbejdede sammen om at skabe Jorden og hvert levende væsen på den. Og nu sagde Gud til sin Søn: »Lad os gøre mennesker i vort billede.« Da Adam stod frem fra Skaberens hånd, var han høj af skikkelse og fuldkomment skabt. Han var meget højere end nulevende mennesker. Trækkene var fuldkomne og smukke. . . . Eva var knapt så høj som Adam. Hendes hoved nåede lidt over hans skuldre. Også hun var ædel og fuldkommen i symmetri, og meget smuk. ret

(33)   Det syndfri par bar ingen forarbejdede klæder. De var iklædt et dække af lys og herlighed, i lighed med englene. Mens de levede i lydighed mod Gud, var de omgivet af dette lys. Selvom alt, hvad Gud havde skabt, var fuldkomment i skønhed, og der intet syntes at mangle i skaberværket, for at Adam og Eva kunne være lykkelige, viste Gud sin kærlighed ved at plante en have helt specielt til dem. Det var en glæde for dem at tilbringe en del af deres tid med at passe haven. De fik også besøg af engle, modtog undervisning og hengav sig til overvejelse og betragtning. ret

(33)   Fra Guds hånd fremstod mennesket i fysisk og åndelig fuldkommenhed, i fuldkommen sundhed, altså med en fuldkommen helse. ret

næste kapitel