27. november - vor nådige og trofaste ypperstepræst

(332)  »Han gik ikke med blod af bukke eller kalve, men med sit eget blod en gang for alle ind i helligdommen og vandt en evig forløsning.«- Hebr. 9, 12. ret

(332)  Han blev menneske, blev kød og blod som vi, bar synden og var præst og menneskets repræsentant hos Gud. Livet er i det levende, livsvigtige blod, og dette blod blev givet, for at verden kunne leve. Kristus frembragte en fuld forsoning og gav sit liv som en forløsning for os. Han blev født uden synd, men kom ind i verden på samme måde som den menneskelige familie. Han havde ikke kun et legeme, som lignede vort, men han havde menneskets natur, og han tog del i menneskenes liv. . . . ret

(332)  Jesus Kristus tog sin kongelige kappe og sin kongekrone af, og han, som var guddommelig, blev menneske for at blive stedfortræder og selvskyldner for menneskeheden, for at han ved sin død som menneske kunne tilintetgøre ham, der havde magten over døden. Som Gud kunne han ikke gøre det, men som menneske kunne Kristus dø. Han besejrede døden med sin død. Kristi død førte ham, der har dødens magt, til døden, og åbnede gravens porte for alle dem, der tager imod ham som deres personlige frelser. ret

(332)  Over Josefs sprængte grav proklamerede Kristus: »Jeg er opstandelsen og livet«. Han, verdens forløser, har knust slangens hoved og unddraget ham al magt til at lade menneskene føle hans skorpionsstik. Han har bragt liv og udødelighed for lyset. Portene til evigt liv er åbnet for alle, der tror på Jesus Kristus.. . . Ved sin død har Jesus gjort det umuligt for dem, som tror på ham, at dø den evige død. . . . ret

(332)  Kristus levede og døde som et menneske, for at han kunne være Gud både for de levende og de døde. Det skete for at gøre det umuligt for menneskene at miste det evige liv, hvis de tror på ham. I Guds øjne er mænds og kvinders liv dyrebart, fordi Kristus har købt deres liv ved at blive henrettet i deres sted. Således har han gjort det muligt for os at opnå udødelighed. ret

(332)  Det guddommelige og det menneskelige var forenet i Kristus - Skaberen og skabningen. Adam havde overtrådt Guds lov. Guds natur og Adams natur mødtes i Jesus - Guds Søn og Menneskesønnen. Da han havde betalt forløsningens pris med sit eget blod, gennemgået menneskets erfaring, mødt og besejret fristelse på menneskets vegne og båret syndens skam og skyld og byrde, skønt han selv var syndfri, blev han menneskets advokat og talsmand. Hvilken forvisning findes der ikke her for den sjæl, der er fristet og kæmper, og hvilken forvisning for universet, som er vidne til det, at Kristus vil være »en barmhjertig og trofast ypperstepræst«! ret

næste kapitel