30. november - al dom har han overladt sønnen

(335)  »Thi ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn.«- Joh. 5, 26. 27. ret

(335)  Faderen har overladt al dom til Sønnen. Kristus vil uddele belønningen til de trofaste. »Faderen dømmer jo heller ikke nogen, men al dom har han overladt Sønnen. . . . Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn.« Kristus blev menneske og levede et rent og helligt liv på denne jord. Derfor er han udpeget til at være dommer. Han, som indtager dommerens stilling, er Gud åb_nbaret i kødet. Hvilken glæde det vil blive at genkende ham som vor lærer og forløser. Han bærer stadig mærkerne efter korsfæstelsen. Herfra udgår herlighedens stråler, og de giver de kroner, som de forløste modtager af hans hænder, endnu mere værdi. Disse hænder blev udrakt til velsignelse over disciplene ved hans himmelfart. Den samme stemme, som sagde: »Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende«, byder nu sine forløste velkommen. Han, som gav sit dyrebare liv for dem, og som ved sin nåde tilskyndede deres hjerte til omvendelse og fik dem til at indse deres behov for anger, tager nu imod dem og lader dem gå ind til deres Herres glæde. Se, hvor de elsker ham! Opfyldelsen af deres håb er langt, langt større end deres forventninger. Deres glæde er fuldkommen, og de tager deres strålende kroner og kaster dem ned ved deres forløsers fødder. . . . ret

(335)  Dommen foregår i overensstemmelse med de regler, Gud har fastsat. Alle bliver dømt efter den lov, som menneskene bliver opfordret til at adlyde nu, men som mange nægter at godtage. Karakteren vil blive bedømt ved den, og hvert menneske vil finde sin plads i den ene eller den anden gruppe. Enten er han helliget Herren ved lydighed mod hans lov eller plettet af synden på grund af overtrædelser. . . . Da anbringer han fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre. Da bliver mænd og kVinder klar over, at det er deres handlinger, der har afgjort deres skæbne. ret

(335)  Al dom er overladt til Kristus, fordi han er Menneskesønnen. Han ved alt. Uanset, hvor høj en rang eller hvor stor magt de mennesker har haft, som er frafaldne i åndelig henseende, så har en person, som er højere og større, båret hele verdens synd. Hans retfærdighed, godhed og sandhed kender ingen grænser. Han har magt til at kæmpe imod magter og myndigheder og ondskabens åndemagter i himmelrummet. Bevæbnet og udstyret som fyrsten over Herrens hær kommer han til fronten og forsvarer sit folk. Hans retfærdighed dækker alle, som elsker ham og stoler på ham. Som hærens fyrste leder han den himmelske hærskare, der er som en ildmur omkring hans folk. Han alene kan dømme om deres retfærdighed, for han har skabt dem og forløst dem med en uendelig stor omkostning. Han vil sørge for, at lydighed mod Guds bud bliver belønnet. ret

næste kapitel