6. december - udnyt det gunstige øjeblik

(341)  »Vågn op, du som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig! Se derfor nøje til hvorledes I vandrer, . . . så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde.«- Ef. 5, 14-16. ret

(341)  Vi lever i verdenshistoriens alvorligste tidsafsnit. Jordens myldrende massers skæbne står foran sin endelige afgørelse. . . . Vi behøver sandhedens Ånd til at lede os. . . . ret

(341)  Mange tager fejl af deres sande stilling over for Gud. De gratulerer sig selv med de misgerninger, de ikke har gjort, og glemmer at opregne de gode og ædle gerninger, Gud forlanger af dem, men som de har undladt at udføre. Det er ikke nok, at de er træer i Guds have. De skal svare til hans forventninger ved at bære frugt. Han holder dem ansvarlige for, at de ikke har gjort alt det gode, de kunne have gjort, da de fik styrke ved hans nåde. I Himlens bøger står de indført som dem, der »tager kraften af jorden«. Men selv for denne klasse er sagen ikke helt håbløs. Selv for dem, der har tilsidesat Guds nåde, beder den langmodige, kærlige Guds hjerte: »Det hedder jo: 'Vågn op, du som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!' Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer. . . så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde.« ret

(341)  Når prøveisens time kommer, skal de, der har gjort Guds ord til deres leveregel, åbenbares. Om sommeren er der ingen særlig forskel mellem de stedsegrønne træer og de andre, men når vinterstormene sætter ind, står de stedsegrønne træer uforandrede, mens de andre mister deres blade. Således kan den falske kristendomsbekender vel ikke skelnes fra den rette kristne nu, men den tid er snart over os, da forskellen bliver synlig. Lad modstanden rejse sig, lad fanatisme og intolerance igen tage magten, lad forfølgelserne tage til, og de lunkne og skinhellige vil give efter og frafalde troen; men den sande kristne står fast som en klippe, hans tro er stærkere, hans håb lysere end i medgangens dage. ret

(341)  Salmisten siger: »Jeg grunder på dine vidnesbyrd.« »Ved dine befalinger fik jeg forstand, så jeg hader alløgnens vej.« ret

(341)  »Lykkelig er den, der har opnået visdom.« »Han bliver som et træ, der er plantet ved vand og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden kommer, hvis løver frodiggrønt, som ej ængstes i tørkens år eller ophører med at bære frugt.«11. 12. ret

(341)  Det er ikke efter dets navn, men efter dets frugt, at man afgør værdien af et træ. ret

næste kapitel