10. december - opsøge og frelse det fortabte

(345)  »Ikke I har udvalgt mig, men jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå hen og bære frugt, og det en varig frugt.«- Joh. 15, 16. ret

(345)  Denne befaling er udstedt til enhver, som bekender troen på Jesus Kristus. Vi skal opsøge og frelse de fortabte. . . . ret

(345)  Guds sande medarbejder kæmper med Gud i bøn og bestræber sig alvorligt for at frelse fortabte sjæle. Han søger ikke at ophøje sig selv i ord eller handling, men anser det for sin opgave at vinde sjæle. Gud anser den reneste, den mest ydmyge og den mest barnlige kristne for at være sin bedste arbejder og den største sjælevinder. De himmelske væsener kan samarbejde med den mand eller kvinde, som ikke tager æren selv, men er villig til at give Gud al æren. Det menneske, som føler det største behov for guddommelig visdom og beder om himmelsk styrke, kan efter samvær med Kristus gå ud og tale med mennesker, der er ved at gå fortabt i deres synder. Og fordi dette menneske er fyldt med Herrens Ånd, kan det opnå resultater, hvor den lærde præst måske ikke kan udrette noget. Gud har givet de allervigtigste oplysninger med hensyn til, hvad der er hver enkelt discipels pligt. Ikke en eneste behøver at være i mørke, for det er indlysende, at enhver kristen skal være et levende brev, som kendes og læses af alle mennesker. ret

(345)  Enhver, som tror på Kristus som sin personlige frelser, er forpligtet over for Gud til at være ren og hellig, en åndelig medarbejder, der søger at frelse de fortabte, enten de er store eller små, rige eller fattige, trælle eller frie. Det største arbejde i denne verden er at opsøge og frelse de fortabte, for hvem Kristus har betalt en uvurderlig pris - hans eget blod. Enhver skal tage aktivt del i tjenesten. . . . Det får, som man ikke opsøger, bliver ikke bragt tilbage til folden. ret

(345)  Gud stoler på, at du, som er det menneskelige redskab, vil gøre din pligt, så godt du formår; så vil han sørge for resultaterne. Hvis de menneskelige redskaber blot ville samarbejde med Guddommen, ville der blive reddet tusinder af sjæle. Helligånden ville give selvopofrende arbejdere sådanne glimt af Jesus, at det ville styrke dem i enhver konflikt og opmuntre og støtte dem og gøre dem til mere end sejrvindere. . . . Herren har lovet, at hvor to eller tre mødes i hans navn, vil han være midt iblandt dem. Den Hellige vil salve de mennesker, der samles for at bede. Der er et stort behov for bøn i enrum, men der er også behov for, at flere kristne mødes og opsender deres forenede bønner til Gud. Jesus er til stede i disse små forsamlinger, hjertet fyldes af kærlighed til mennesker, og Ånden udgyder sin mægtige styrke, så de menneskelige redskaber kan bruges til at redde de fortabte. . . . Jesus søgte stadig at få sine disciple til at forstå, at Helligånden skal oplyse, forny og hellige sjælen. ret

næste kapitel