Kristus alene kapitel 346. Fra side 346ren side   tilbage

11. december - der må ske radikale forandringer

(346)  »For at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden.«- Fil. 2, 15. ret

(346)  Beboerne i det himmelske univers forventer, at Kristi efterfølgere skinner som lys i verden. De skal vise kraften i den nåde, Kristus døde for at kunne give menneskene. Gud forventer, at de, der bekender sig til at være kristne, i deres liv åbenbarer kristendommens højeste udviklingstrin. De er Kristi anerkendte repræsentanter, og de skal vise, at kristendommen er en realitet. De skal være troens mænd, modets mænd, helhjertede mænd, som uden at tvivle stoler på Gud og hans løfter. ret

(346)  Alle, der ønsker at komme ind i Guds stad, må i deres jordiske liv fremstille Kristus i deres handlinger. Det er dette, der gør dem til Kristi sendebud og hans vidner. De skal bære et klart, bestemt vidnesbyrd mod al ond praksis og vise syndere hen til Guds Lam, som bærer verdens synd. Alle dem, som tager imod ham, giver han magt til at blive Guds børn. Genfødelsen er den eneste sti, ad hvilken vi kan gå ind i Guds stad. Den er smal, og porten, vi går ind igennem, er snæver, men ad den sti skal vi lede mænd, kvinder og børn, idet vi lærer dem, at de for at blive frelst må have et nyt hjerte og en ny ånd. De gamle, nedarvede karaktertræk må overvindes. Sjælens naturlige ønsker må forandres. Alt bedrag, al falskhed og al ond tale må lægges bort. Det nye liv, der giver mænd og kvinder lighed med Kristus, må leves. ret

(346)  Der må ikke være nogen forstillelse i livet hos dem, som har et så helligt og højtideligt budskab som det, vi er blevet kaldet til at forkynde. . . . ret

(346)  De, der elsker Jesus, vil bringe alt i deres liv i harmoni med hans vilje. De har valgt at stå på Herrens side, og deres liv skal stå i skærende kontrast til verdslige menneskers liv. Fristeren vil komme til dem med smiger og bestikkelse og sige: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil tilbede mig.« Men de ved, at han ikke har noget, der er værd at modtage, og nægter at give efter for hans fristelser. Ved Guds nåde er de i stand til at bevare deres rene principper uplettede. Hellige engle er tæt ved dem, og Kristus åbenbares ved deres faste troskab mod sandheden. De er Kristi stående hær, der som tro vidner bærer et afgjort vidnesbyrd for sandheden. De viser, at der er en åndelig magt, der kan sætte mænd og kvinder i stand til ikke at afvige en millimeter fra sandhed og ret trods alle de gaver, mennesker kan give. Hvor de end er, vil sådanne blive æret af Himmelen, fordi de har bragt deres liv i overensstemmelse med Guds vilje uden at bryde sig om, hvilke ofre de er blevet kaldet til at bringe. ret

næste kapitel