12. december - intet mellem os og gud

(347)  »Da skal I fryde jer, selvom I nu først en liden stund. . . bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro. . . - som er langt mere værd end det forgængelige guld, . . . må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.«- 1 Pet. 1, 6. 7. ret

(347)  Når vi fristes til at kaste vor kærlighed på noget jordisk, som har en tendens til at lægge beslag på vore kærlige følelser, skal vi bede om nåde til at give afkald på det, så det ikke kommer til at skille os fra Gud. Vi skal hele tiden tænke på de boliger, som Jesus er gået bort for at berede for os. Vi må ikke lade vore huse eller marker, forretninger eller verdslige interesser skille os fra Gud. Vi bør stadig tænke på de dyrebare løfter, han har ladet nedskrive i sit ord. Vi bør rette vor opmærksomhed mod de store milepæle, som giver oplysning om den tid, vi lever i. ret

(347)  Vi ved, at vi er meget nær ved afslutningen af denne Jords historie. Derfor bør vor tjeneste for Gud gå forud for alt, hvad der er af verdslig karakter. Det er nu, vi må bede alvorligt om, at vi må blive beredt til opgøret på Guds store dag. Vi bør glæde os over, at vi snart skal være hos Jesus i de boliger, han er gået bort for at gøre rede til os. ret

(347)  Jesus kan tilgodese alle dine behov, hvis du vil se hen til ham og stole på ham. Når du betragter ham, bliver du grebet af hans guddommelige kærligheds rigdom. Den afguderiske kærlighed til de ting, man kan se, vil blive erstattet af en ædlere og bedre kærlighed til det, som er uforgængeligt og dyrebart. Du kan tænke så meget på de evige værdier, at du kaster din kærlighed på det, som hører Himmelen til, og du kan blive et redskab til at få andre til at elske de himmelske værdier. Du kan hjælpe dem med at forstå, at penge, som bruges til noget unyttigt, er spildt, fordi de kunne være anvendt til at bringe sandheden til mennesker, der er ved at gå fortabt. ret

(347)  Hvis en sådan ødeland bliver frelst, skyldes det, at han kommer til at indse, at det er syndigt at ødsle med hans Herres midler. Herren forlanger af sine tjenere, at de skal handle med det gods, han har betroet dem. De talenter, han har givet dem, skal forbedres ved at blive brugt. De penge, som er betroet dem, skal anbringes hos vekselererne. . .'. De mennesker, der forstår pengenes virkelige værdi, forstår, at de kan bruges til at bringe sandheden til mennesker, der aldrig har hørt den, for at redde dem fra fjendens magt. ret

(347)  Det menneske, som tager imod sandheden, vil miste interessen for det jordiske. Han ser den overvældende pragt i det himmelske og værdsætter det værdifulde i det, som hører med til det evige liv. Han bliver grebet af det usynlige og det evige. Han giver slip på det jordiske. Han fæster med beundring sit øje på den himmelske verdens usynlige pragt. Han forstår, at hans prøvelser virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed, og i sammenligning med de rigdomme, som han vil få i eje, regner han dem for lette prøvelser, der kun varer et øjeblik. ret

næste kapitel