14. december - herren kommer længe før mange forventer

(349)  »Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat, og skulle han ikke være langmodig over for dem? Jeg siger jer: han skal skaffe dem ret i hast.«- Luk. 17,7.8. ret

(349)  Hvis mennesker kunne se med himmelsk synsevne, ville de se engleskarer, der overgår alt i styrke, omkring dem, der har holdt fast ved Jesu bud om udholdenhed. Med medfølende ømhed har englene set deres kvide og hørt deres bønner. De venter på deres leders ord om at udfri dem af den fare, de er i. Men de må vente lidt endnu. Guds folk må tømme kalken og døbes med dåben. Selve udsættelsen, hvor pinefuld den end er for dem, er det bedste svar på deres bønner. Mens de tillidsfuldt venter på Herrens indgreb, opøves de i tro, håb og tålmod, som de ikke har øvet i tilstrækkelig grad gennem deres religiøse liv. Men for de udvalgtes skyld skal trængselstiden afkortes. . . . ret

(349)  Skønt det er fastsat ved lov, når de, der holder Guds bud, skal dø, hænder det, at deres fjender vil komme den forordning i forkøbet og søge at tage deres liv før det fastsatte tidspunkt. Men ingen kan komme forbi de vældige vagtposter, der er posteret rundt om hvert trofast menneske. Nogle bliver angrebet under flugt fra byer og landsbyer, men de sværd, der løftes mod dem, brydes itu og bliver magtesløse som et halmstrå. Andre forsvares af engle i form af krigsmænd. ret

(349)  Til alle tider har Gud virket gennem hellige engle for at komme sit folk til hjælp. Himmelske væsener har taget aktivt del i menneskers anliggender. De har vist sig i klædedragter, der strålede som lynet, og de er kommet som mennesker i vejfarendes klædedragt. Engle har vist sig for Guds folk i menneskeskikkelse. De har holdt hvil under træernes kroner ved middagstid, som var de trætte. De har taget mod gæstfrihed i menneskers hjem. De har optrådt som vejvisere for rejsende, der blev indhentet af mørket. Med egne hænder har de tændt ilden på alteret. De har åbnet fængselsdøre og befriet Herrens tjenere. Klædt i Himlens rustning kom de for at vælte stenen bort fra Frelserens grav. ret

(349)  Engle deltager ofte i de retfærdiges forsamlinger i menneskeskikkelse, og de besøger de ondes møder, ligesom de gik til Sodoma for at få rede på deres handlinger og se, om de overskred grænsen for Guds tålmodighed. Herren finder glæde i barmhjertighed, og han holder ulykker tilbage og forlænger massernes fred for de fås skyld, som virkelig tjener ham. De, der synder mod Gud, er kun i ringe grad klar over, at de skylder de få trofaste deres eget liv, mens de morer sig med at latterliggøre dem og holde dem nede. ret

næste kapitel