4. februar - Vi kan være lykkelige

(35)  »Derpå plantede Gud Herren en have i Eden ude mod øst, og der satte han mennesket, som han havde dannet.«- 1 Mos. 2, 8. ret

(35)  Der hersker stadig en vis fornemmelse af, at fysisk arbejde er nedværdigende, til trods for at meget er sagt og skrevet om dets værdi. I mange menneskers bevidsthed er der vendt op og ned på tingene, så man synes, det er upassende for en arbejdsmand at sidde blandt højtstående personer. Har man arbejdet hårdt for at skaffe sig sine penge, ønsker man med sin rigdom at børnene også skal nå højt på rangstigen. Men mange forsømmer at lære deres børn at udføre det hårde og nyttige arbejde, de selv har lært. Børnene bruger de penge, andre har slidt for, uden at forstå deres værdi. På den måde misbruger de evner, som efter Herrens planer skulle udrette meget godt. ret

(35)   Herrens hensigter er ikke de samme som menneskers. Det var ikke hans plan, at mennesket skulle leve i lediggang. 1 begyndelsen skabte han mennesket som en ædel, højt begavet skabning, men selvom Adam var rigt udrustet med alt, hvad universets Herre kunne skænke, skulle Adam ikke være ubeskæftiget. Så snart han var skabt, fik han en opgave. Han skulle finde beskæftigelse og glæde i at passe og pleje det, Gud havde skabt. Til gengæld for sit arbejde fik han alle sine behov dækket mere end rigeligt med frugten fra Edens have. ret

(35)   Så længe vore første forældre adlød Gud, var deres arbejde i haven en glæde, og jorden gav dem af sin overflod alt, hvad de behøvede. Men da mennesket veg bort fra lydighedens vej, blev det hans lod at stride mod torne og ukrudt og at tjene til brødet i sit ansigts sved. Fra nu af måtte han møjsommeligt kæmpe mod den fjende, han havde overgivet sin vilje til. ret

(35)  Det var Guds hensigt, at virkningen af den ondskab, som kom ind i verden ved menneskets ulydighed, skulle afbødes ved hårdt arbejde. Satans fristelser kunne blive virkningsløse, og ondskabens strøm kunne begrænses gennem det hårde arbejde. Til trods for ængstelse, træthed og smerte på grund af arbejdet, er det stadig en kilde til glæde og udvikling og et værn mod fristelse. Arbejdet lægger en dæmper på løssluppenhed og fremmer flid, renhed og sikkerhed. Således bliver det en del af Guds plan for vor genoprettelse efter faldet. ret

(35)   Legemets levende mekanisme er tilrettelagt af menneskets Skaber. . . . Enhver lov, der styrer den menneskelige organisme, må anses for at have samme guddommelige oprindelse og betydning som Guds Ord, og spiller den samme rolle. Enhver ligegyldig, uopmærksom handling, eller misbrug af Herrens vidunderlige organisme ved at ignorere hans præcise love angående menneskets levevis, er en krænkelse af Guds lov. Vi kan betragte og beundre Guds værk i naturens verden, men menneskets liv er det mest vidunderlige. ret

næste kapitel