17. december - forberedelse for Kristi komme

(352)  »Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme.«- Matt. 24, 37. ret

(352)  Noa forkyndte folket i sin samtid, at Gud ville give dem et hundrede og tyve år til at omvende sig fra deres synder og finde tilflugt i arken; men de afslog den nådige indbydelse. Der blev givet dem rigelig tid til at omvende sig fra deres synder, overvinde deres slette livsvaner og udvikle en retfærdig karakter. Men tilbøjeligheden til synd, som til at begynde med var svag hos mange, styrkedes ved at blive tilfredsstillet gang på gang og drev dem fremad mod uigenkaldelig ødelæggelse. Guds nådige advarsel blev forkastet med hån, spot og latterliggørelse, og de blev overladt til i mørke at følge den vej, deres syndige hjerter havde valgt. Men deres vantro afværgede ikke den forudsagte begivenhed. Den indtraf, og stor var Guds harme, som den viste sig i den almindelige ødelæggelse. ret

(352)  Følgende Kristi ord bør trænge sig ind i hjertet hos alle, der tror den nærværende sandhed: »Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogensinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer.« Vor fare fremstilles for os af Kristus selv. Han kendte de vanskeligheder, vi skulle møde i de sidste dage, og ønskede, at vi skulle forberede os på dem. . . . . ret

(352)  Troen på Kristi nært forestående komme i himmelens skyer vil ikke lede en sand kristen til at blive forsømmelig og ligegyldig i livets almindelige sysler. De, der forventer Kristi snare åbenbarelse, vil ikke være ørkesløse, men flittige i arbejdet. Deres gerning vil ikke blive udført på en skødesløs og uredelig måde, men med troskab, punktlighed og grundighed. De, der smigrer sig med, at ligegyldighed angående det, som hører dette liv til, er et synligt bevis på deres åndelighed og deres adskillelse fra verden, bedrager sig selv storlig. Deres sanddruhed, troskab og retskaffenhed stilles på prøve i timelige anliggender. Er de tro i det mindste, vil de være tro i meget. ret

(352)  Ifølge hvad der er blevet vist mig, er her et punkt, hvor mange ikke vil bestå prøven. De udvikler deres sande karakter under varetagelsen af timelige anliggender. De lægger utroskab, intriger og uærlighed for dagen i omgangen med medmennesker. De betænker ikke, at deres delagtighed i det tilkommende, evige liv afhænger af, hvordan de stiller sig til det, som angår det nærværende liv, og at den strengeste retskaffenhed er uundværlig for udviklingen af en retfærdig karakter. ret

(352)  De, der tror den nærværende sandhed, viser deres tro ved deres gerninger. De bør helliges ved den sandhed, de bekender sig til at tro; for de er en duft af liv til liv eller af død til død. ret

næste kapitel