Kristus alene kapitel 357. Fra side 357 | ren side tilbage |
(357) »Frygt ikke, Daniel, thi straks den første dag du gav dit hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds åsyn, blev dine ord hørt, og jeg er kommet for dine ords skyld. Perserrigets fyrste stod mig. imod i en og tyve dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste fyrster, mig til hjælp; ham lod jeg blive der hos perserkongernesfyrste.«- Dan. 10, 12. 13. ret (357) I Guds ord finder vi eksempler på, at himmelske sendebud virker på kongers og fyrsters sind, samtidig med at sataniske kræfter virker på de samme sind. Ingen menneskelig veltalenhed, selvom der bruges stærke ord for at give udtryk for de menneskelige meninger, har mulighed for at forandre de sataniske virkemidler. Satan søger stadig at spærre vejen for at begrænse sandheden med menneskelige påfund. De mennesker, der har lys og kundskab, er i meget stor fare, medmindre de til stadighed helliger sig til Gud, ydmyger sig og er opmærksomme på tidens farer. ret (357) Himmelske væsener er udpeget til at besvare deres bønner, som i uselviskhed virker for Guds sags interesser. De allerøverste engle i Himmelens tronsal er beskæftiget med at opfylde de bønner, som opsendes til Gud angående hans sags fremgang. Hver engel har sit bestemte ansvarsområde, som han ikke må forlade. Hvis han tog af sted, ville mørkets magter opnå en fordel. . . . ret (357) Kampen mellem godt og ondt foregår hver eneste dag. Hvorfor forstår de, der har haft så mange muligheder og fordele, ikke værkets store betydning? Det burde de virkelig forstå. Gud er herskeren. Ved sin almagt øver han kontrol over jordiske statsoverhoveder. Ved hjælp af sine repræsentanter udfører han den gerning, som var planlagt, før verdens grundvold blev lagt. ret (357) Som et folk forstår vi ikke den store konflikt, der foregår mellem usynlige magter, striden mellem de trofaste og de utro engle. De onde engle virker stadig. De planlægger deres angreb og benytter konger og regenter og de illoyale menneskelige magter som deres befalingsmænd. . . . Jeg anmoder Kristi prædikanter om at klarlægge sandheden om de tjenende engle, så alle de mennesker, som hører deres røst, får en klar forståelse af emnet. Lad være med at give jer af med vidtløftige spekulationer. Det skrevne ord er vort eneste værn. Ligesom Daniel må vi bede om at blive beskyttet af de himmelske kræfter. Englene sendes ud som tjenende ånder for at hjælpe dem, der skal arve frelse. Bed, mine brødre, bed, som I aldrig før har gjort. Vi er ikke rede for Herrens komme. Vi må berede os grundigt for evigheden. ret |