30. december - lærdom for evigheden

(365)  »Da han kundgjorde os sin viljes hemmelighed ifølge den beslutning, som han havde fattet hos sig selv, om denfrelsesplan: i tidernes fylde at sammenfatte alt, både det himmelske og det jordiske, i Kristus.«- Ef. l, 9. 10. ret

(365)  Efter som vi nærmer os afslutningen på denne verdens historie, vil især de profetier, der taler om de sidste dage, kræve vor opmærksomhed og vort studium. Den sidste bog i Nye Testamente indeholder mange sandheder, som vi behøver at forstå. Satan har forblændet mange, så de har været glade for at have en undskyldning for ikke at studere Åbenbaringens Bog. Men Kristus har ved sin tjener Johannes i denne bog åbenbaret, hvad der vil ske i de sidste dage, og han siger: »Salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den.« ret

(365)  »Og dette er det evige liv,« sagde Kristus, »at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.« Hvorfor er det, at vi ikke forstår værdien af denne kundskab? Hvorfor brænder disse vidunderlige sandheder ikke i vore hjerter, hvorfor er de ikke altid på vore læber, og hvorfor optager de os ikke helt og fuldt? ret

(365)  Idet Gud har givet os sit ord, har han ladet os komme i besiddelse af enhver sandhed, der har betydning for vor frelse. Tusinder har draget vand fra disse livets kilder, og alligevel er de ikke blevet udtømt. Tusinder. . . har haft Herren for øje og er blevet forvandlet til det samme billede ved at beskue ham. Deres hjerter brænder i dem, når de taler om hans karakter og fortæller om, hvad Kristus betyder for dem, og hvad de betyder for Kristus. Men disse sandhedssøgende har ikke udtømt disse dybe og hellige emner. Tusinder kan endnu fordybe sig i granskningen af frelsens gåde. Når de studerer Kristi liv, og hvad hans gerning på Jorden har betydet, vil lysstråler vælde frem endnu klarere ved hvert forsøg på at finde sandhed. Hver ny søgen vil åbenbare noget, der er endnu mere interessant end det, som allerede er kendt. Emnet er uudtømmeligt. Kristi menneskevorden, hans forsoningsdød og midlergerning vil optage den flittigt søgendes tanker, så længe Jorden står, og idet han ser fremad mod evigheden, vil han udbryde: »Uimodsigeligt er denne gudsfrygtens hemmelighed stor.« ret

(365)  I evigheden vil vi lære det, som vi kunne have forstået her på Jorden, hvis vi havde taget imod den oplysning, det var muligt at få. Emnerne, der angår forløsningen, vil beskæftige de frelstes sind og tanker, og de vil tale om dem til evige tider. De vil forstå de sandheder, som Kristus længtes efter at åbenbare for sine disciple, men. som de ikke havde tro til at fatte. Gennem evigheden vil der stadig fremkomme nye indtryk, der viser Kristi fuldkommenhed og herlighed. I uendelige tider vil den tro husbond kunne tage nyt og gammelt frem af sit forråd. ret

næste kapitel