6. februar - Til bed skaberen

(37)  »Tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.«- Åb. 14, 7. ret

(37)  Vi skal tilbede Gud, fordi han er Skaberen, og ham skylder alt levende deres liv. Overalt i Bibelen, hvor hans krav om ærbødighed og tilbedelse, fremfor de hedenske guder, omtales, gives der bevis på hans skaberkraft. »Thi alle folkeslagenes guder er afguder, Herren er himlens skaber.« »Hvem vil 1 ligne mig med som min ligemand? siger den Hellige. Løft eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse?« »Thi så siger Herren, himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden. . . Herren er jeg, ellers ingen.« ret

(37)  Og salmisten siger: »Kend, at Herren er Gud! Han skabte os, vi er hans.« »Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for Herren, vor skaber!« Og de hellige væsener, der tilbeder Gud i Himlen, meddeler grunden til, at de skylder ham hyldest: »Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få æren og prisen og magten; thi du har skabt alle ting.« ret

(37)  I Johannes' Åbenbaring, 14. kapitel, opfordres mennesker til at tilbede deres skaber; og profetien viser os en gruppe, der holder Guds bud som følge af det tredobbelte budskab. Det ene af disse bud peger direkte på Gud som Skaberen. I det fjerde bud hedder det: »Den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud, . . . thi i seks dage gjorde Herren himlen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den.«21 Om hviledagen siger Herren videre, at den er »et tegn. . . at det må kendes, at jeg, Herren, er eders Gud.« Og grunden er: »I seks dage gjorde Herren himlen og jorden, men på den syvende dag hvilede han og vederkvægede sig.« . . . ret

(37)  Så længe årsagen til vor gudsdyrkelse er den kendsgerning, at han er vor skaber, så længe vil hviledagen fortsætte med at være tegn på og minde om dette. Hvis alle mennesker havde helligholdt hviledagen, ville deres tanker og kærlighed rettes mod Skaberen som genstand for ærefrygt og tilbedelse, og der havde aldrig været nogen afgudsdyrker, ateist eller vantro. Helligholdelse af hviledagen er et tegn på trofasthed mod den sande Gud, »ham, som har skabt himlen og jorden og havet og kildevældene«. Derfor vil det budskab, der befaler mennesker at tilbede Gud og holde hans bud, især opfordre dem til at holde det fjerde bud. ret

næste kapitel