Kristus alene kapitel 38. Fra side 38 | ren side tilbage |
(38) »Thi i seks dage gjorde Herren himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den.«- 2 Mos. 20, 11. ret (38) Den ugentlige periode på syv dage, seks til arbejde og den syvende til hvile, som den er blevet bevaret og overleveret til os ned gennem Bibelens historie, har sin oprindelse i skabelsens store kendsgerning i de første syv dage. ret (38) Gud præsenterede sabbaten med disse klare ord, da han talte fra Sinaj og kundgjorde sine bud: »Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig!« Han gav tydeligt til kende, hvad man skulle gøre de seks dage, og hvad man ikke skulle gøre den syvende. Derefter begrundede han denne iagttagelse af ugens forløb ved at henvise til sit eget eksempel i tidens første syv dage. »Thi i seks dage gjorde Herren himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den.« ret (38) Når vi forstår, at skabelsen tog syv døgn, er denne begrundelse både smuk og overbevisende. Fordi Gud benyttede-den første uges første seks dage til at skabe verden, har mennesket fået den tilsvarende periode til at udføre sit arbejde. Den syvende dag har Gud reserveret som hviledag, til minde om dengang han selv hvilede efter at have udført skaberværket på seks dage. ret (38) Når vantroen hævder, at fuldførelsen af den første uges begivenheder krævede syv uendelig lange tidsepoker, slår det direkte ned på grundvolden for det fjerde buds sabbat. Derved gøres det dunkelt og ubestemt, som Gud har gjort meget klart. . . . ret (38) Vantro geologer hævder, at verden er meget ældre end Bibelens beretninger vil gøre den til. Disse geologer forkaster bibelhistorien, fordi de mener, at Jorden selv beviser, at verden har eksisteret i titusinder af år. Selv mange, som bekender sig til at tro på Bibelens beretninger, er ikke opmærksomme på sammenhængen mellem mange af de forunderlige ting, man finder i jorden, og skabelsens syv døgn, og at verden nu kun er omkring 6000 år gammel. . . . ret (38) Uden bibelhistorien kan geologien ikke bevise noget. Levninger, som er fundet i jorden, beviser, at der engang rådede tilstande på J orden, som i mange henseender var anderledes end nutidens. Kun Bibelen kan tidsbestemme disse fund og forklare, hvor længe de har ligget i jorden. . . . Når mennesker søger at give naturlige forklaringer på Guds skaberværk, og tilsidesætter Guds Ords skabelsesberetning, befinder de sig ude på usikkerhedens bundløse ocean. Gud har aldrig åbenbaret for dødelige mennesker nøjagtigt, hvordan han udførte skaberværket på syv døgn. Hans skaberværk er lige så ufatteligt som hans eksistens. ret |