16. februar - Ubegrænset magt

(47)  »Han talede, så skete det, han bød, så stod det der.«- Sl. 33, 9. ret

(47)  De sande vismænd ser i den videnskabelige forskning uanede muligheder for tænkning og udbredelse af viden. De ser Gud i aktion og ønsker at lovprise ham. For dem er han den første og bedste, og deres tanker drejer sig om ham. Skeptikere, som læser Bibelen for at finde fejl, påstår i deres uvidenhed at se virkelige uoverensstemmelser mellem videnskab og åbenbaring. Men menneskets vurderinger af Gud bliver aldrig korrekte. Opfattelsen af hans magt forbliver i mørke, så længe forstanden ikke er oplyst af Guds Ånd. ret

(47)  Åndelige ting forstås åndeligt. Uden en levende forbindelse med Gud svinger mennesket til den ene eller til den anden side. Menneskelige meninger vejer mest, så Guds ord kommer i baggrunden. De bygger på menneskelige formodninger om, at en dom over synden ville stride mod Guds godhed. Ved at dvæle ved denne uendelige godhed forsøger de at glemme, at der også er en uendelig retfærdighed. ret

(47)  Når vi har det rette syn på Guds magt, storhed og majestæt og på menneskets svaghed, vil vi ikke sætte vor lid til de kloge formodninger, der fremstilles af Jordens såkaldte store mænd, som fattes Himmelens ædle karakter. Der er intet, som mennesker skal roses for eller ophøjes. Der er ingen grund til at stole på de lærdes meninger, når de er tilbøjelige til at vurdere det guddommelige ud fra deres egne vildledte opfattelser. Der er kun sikkerhed ved at følge deres meninger eller eksempel, som tjener Gud. Et helliget hjerte opvækker og intensiverer de åndelige kræfter. En levende tro på Gud giver styrke, sindsro og ligevægt og styrker de gode karakteregenskaber. ret

(47)  Visse videnskabsmænd mener, at de med deres udvidede opfattelsesevne er i stand til at forstå Guds visdom, hvad han har gjort og kan gøre. Det er en almindelig opfattelse, at han er bundet og begrænset af sine egne love. Enten fornægter eller ignorerer mennesker hans eksistens, eller de forsøger at forklare alt, selv hvorledes hans Ånd virker gennem naturlovene på menneskehjertet, så de ikke længere har nogen respekt for hans navn eller frygter hans magt. Når de tror, de har opnået alt, er det bare blændværk og de går glip af værdifulde anledninger til at blive kendt med Gud. De tror ikke på det overnaturlige, og forstår ikke, at naturlovenes grundlægger kan virke uden for disse love. De fornægter Guds krav og tilsidesætter sjælens interesser, men Guds eksistens, hans karakter og hans lov, er kendsgerninger, som de mest begavede mennesker ikke kan forbigå med deres ræsonnement. . . . ret

(47)  Naturen er en kraft, men naturens Gud har ubegrænsede kræfter. Hans gerninger fortolker hans karakter. ret

næste kapitel